DSV/Sydbank: Det er stadig Panalpina-storaktionær som skal overbevises

Udgivet den 12-02-2019  |  kl. 09:17  |  
Arkiv: Foto

Det bør ikke få den store indvirkning på DSV-aktiens udvikling, at en af de store aktionærer i DSV's seneste opkøbsmål, Panalpina, opfordrer til en tættere dialog mellem de to transportselskaber.

Det vurderer Mikkel Emil Jensen, der er aktieanalytiker hos Sydbank.

Det er det amerikanske investeringsselskab Artisan Partners, som ifølge egne oplysninger ejer 12 pct. af aktierne i Panalpina, der har skrevet et åbent brev til bestyrelsen i selskabet for at slå på tromme for sine synspunkter.

Det amerikanske investeringsselskab udtaler blandt andet bekymring om det "usædvanlige forhold" mellem Panalpina og den største aktionær, Ernst Göhner-fonden, der sidder på 46 pct. af aktierne.

Men selv om Artisan Partners også er en stor aktionær i selskabet, er det formentligt primært hos Ernst Göhner-fonden, at bestyrelsens fokus ligger, vurderer Mikkel Emil Jensen.

- Man kan godt forstå de mindre aktionærers frustration, og der er også flere af de mindre aktionærer, som har givet udtryk for, at de gerne så salget ske, og at de så kunne blive medaktionærer i DSV i stedet for, som jo er et selskab, der har haft succes med at skabe værdi over en årrække, hvilket Panalpina ikke har formået at gøre.

- Så der er flere af de mindre aktionærer, som har været ude og råbe højt om, at de godt vil støtte et salg, men det er altså storaktionæren, der skal overbevises, siger Mikkel Emil Jensen.

Samlet set er udmeldingen fra den amerikanske aktionær ikke noget, som derfor bør give store kurssvingninger.

- Jeg tror ikke, at aktien vil reagere så voldsomt på det. Det er selvfølgelig positivt, at der er støtte til et salg fra de resterende aktionærer, og det kan lægge ekstra pres på bestyrelsen. Men der er ikke tvivl om, at bestyrelsen har den tætteste relation til storaktionæren, så før vi får en afklaring fra dem, tror jeg ikke, aktien kommer til at reagere så meget på, hvad de mindre aktionærer siger, siger Mikkel Emil Jensen.

Kort efter børsåbning tirsdag stiger DSV-aktien 1 pct. til 536,00 kr.

/ritzau/FINANS

Nicoline Lärka Sørensen

Tags:  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
7,46%
 
22:32:01

 
5,96%
 
17:00:02

 
3,41%
 
17:00:02

 
3,25%
 
17:30:02

 
2,52%
 
17:00:02

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder