Eksportchauffør-krav om fuld timelønsbetaling og bedre weekendtillæg

Udgivet den 09-02-1998  |  kl. 11:26  |  

København--9. februar--NetPosten--Eksportchaufførernes Landsklub meddeler forud for overenskomstforhandlingerne til forhandlingsudvalgene fra henholdsvis SiD og de involverede vognmændsforeninger, at de to vigtigste krav i forbindelse med OK-forhandlingerne skal være, at man for det første bevæger sig fra en delvist akkordbaseret aflønning til 100 pct. timelønsbaseret. For det andet, at der ydes væsentlig bedre weekendtillæg, herunder at weekendbegrebet udvides til at gælde for hele weekenden. Det skriver SiDs medlemsblad, Fagbladet.

Udgivet af: NPinvestordk