Eli Lilly/dir: Lantus bliver den vi skal slå

Udgivet den 12-06-2012  |  kl. 16:19  |  

Det storsælgende insulin Lantus fra Sanofi er ikke sådan lige at vippe af pinden. Derfor har den amerikanske medicinalgigant Eli Lilly valgt at spille på to heste i kapløbet med Novo Nordisk og Sanofi om markedet for langtidsvirkende insuliner.

En efterligning, eller en såkaldt biosimilær version af Lantus, eller Glargine, kan være på markedet i 2015, hvorefter Eli Lilly håber at kunne lancere sit og partneren Boehringers bud på et nyt langtidsvirkende superinsulin, LY2605541, i 2016.

- Hvorfor giver det mening for os? Med den kliniske profil vores innovative insulin har, regner vi med at kunne få en prispræmie. Men vores forventninger er også, at Glargine stadig vil have en meget væsentlig plads på markedet, forklarer topchef for Eli Lillys diabetesforretning og direktør for Eli Lilly i USA, Enrique Conterno.

Lantus solgte sidste år for lige i underkanten af 30 mia. kr., og præsterede markant global salgsvækst for året på 15 pct. Novo Nordisk håber at kunne tage en større del af de nye patienter og få nogle af de eksisterende Lantus-brugere til at skifte til sit nye moderne insulin, Tresiba, når det om alt går vel kommer på markedet i 2012/13.

Med meldingen indikerer Conterno dog, at Tresiba næppe kommer til at vende op og ned på markedet for langtidsvirkende insuliner, inden Eli Lilly er klar med sine langtidsvirkende insuliner omkring tre år senere.

- Mit synspunkt er, at Sanofi er meget mere afhængig af et enkelt produkt, mens Novo har en bredere produktportefølje. Jeg tror, at vi får den bredeste portefølje. Min fornemmelse er, at i det langtidsvirkende segment bliver det Lantus, mens det som diabetesforretning samlet set er Novo, vi skal slå, siger Enrique Conterno til Ritzau Finans.

Med Tresiba vil Novo Nordisk ligesom Sanofi også få to heste at spille på på markedet for langtidsvirkende insuliner. Novo markedsfører i forvejen det langtidsvirkende insulin, Levemir, der solgte for 7,7 mia. kr. sidste år. Også Sanofi ruster op i segmentet og arbejder på en ny længerevirkende version af sit patenttruede Lantus.

Alligevel afviser Enrique Conterno, at der er heftig priskonkurrence under opsejling.

- Vi planlægger at opbygge et brand med vores eget Glargine-produkt. Vi har lignende eksempler på markedet for væksthormoner, hvor der er adskillige brands. Vi skal selvfølgelig være konkurrencedygtige på prisen, men vi mener ikke, at priskonkurrence langsigtet vil være den bedste måde at skabe værdi.

Eli Lilly har blot kunnet se til fra sidelinjen, siden Sanofis i 2001 lancerede Lantus i USA og satte skub i et markant skifte fra human insulin til insulinanaloger. Novo Nordisk kom på banen med sin langtidsvirkende insulinanalog Levemir fem år senere i 2006, og kompletterede dermed sin palette af moderne insuliner, der også tæller det hurtigtvirkende Novolog og insulinmixet Novomix. Eli Lillys insulinforretning udgøres især af det hurtigtvirkende insulin, Humalog, der er største konkurrent til Novos Novolog.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

11:18 Aktier/middag: Ruslands sabelraslen sender aktierne i rødt
10:39 Dansk cannabisaktie buldrer op med udsigt til permanent medicinsk cannabisordning
10:21 Tysk industrikoncern stiger efter "respektabelt" resultat i svært markedsmiljø
10:08 Schweizisk rival til Demant og GN vokser pænt i svært marked - men driften halter
09:54 Schweizisk rival til Demant og GN vokser pænt i svært marked - men drifter halter
09:36 Rockwool får løftet kursmålet hos Danske Bank inden regnskab
09:22 Silkeborg IF Invest stiger 16 pct. efter salg af fodboldklubben til udenlandske ejere
09:12 Aktier/åbning: Coloplast topper lysegrønt C25 fra start efter løftet anbefaling
09:02 Silkeborg IF Invest sælger 80 pct. af fodboldklubben Silkeborg IF
08:51 Obligationer/åbning: Renterne slår bak fra start efter amerikansk mandagsdyk
08:26 Rockwool får sænket anbefalingen hos Jyske: Opsvinget i byggeriet lader vente på sig
08:25 Aktier/tendens: Demant og GN får opmærksomhed med rivalregnskab før ventet lysegrøn start
08:25 Super Micro Computers bragede op efter Nasdaq-notering blev reddet i sidste øjeblik
07:55 Høreapparatproducenten Sonova voksede på opkøb og positiv modtagelse af nye produkter
07:21 Råvarer: Norske forsyningsafbrydelser sender oliepriserne op
07:14 Obligationer/tendens: Udsigt til rentefald efter amerikansk dyk mandag
06:41 Asien: Varierende plusser - men Fastlandskina står uden for
06:32 Asien: Varierende plusser - men Fastlandskina står uden for
06:32 Valuta: Gevinster trækkes i land efter to ugers "Trump-handel" - dollar svækkes igen
06:32 USA/T-bond: Små rentefald mandag trods mindre lempelsesoptimistiske storbanker