Emballagekoncernen Hartmann er klar til globale opkøb

Udgivet den 16-09-2015  |  kl. 08:28  |  

Den danske emballagekoncern Hartmann er klar til flere globale opkøb for at styrke afsætningen i nye markeder.

Dog skal der fortsat effektiviseres i den nuværende produktion. Stadil-familien har 69 pct. af aktierne i det børsnoterede selskab, der realiserede en omsætning på 1,6 mia. kr. og et driftsresultat på 163 mio. kr. i 2014.

Det skriver Jyllands-Posten.

- Vi skal være til stede i alle markeder, hvor vi gerne vil have salg. Det er ikke lagt fast, hvor vi vil hen næste gang. Men vi har idéer, efter at Sydamerika er kommet til. Mellemøsten og Nordafrika er interessant, men Rusland og Sydøstasien kan også være muligheder. Kina skal vi nok ikke til lige med det samme, men vi kigger også den vej, siger Ulrik Kolding Hartvig, som har været administrerende direktør for Hartmann gennem halvandet år.

Hartmann er globalt førende indenfor emballage til æg. Virksomheden har allerede ti fabrikker på verdensplan med 2100 ansatte.

I Danmark ligger fabrikken i Tønder, mens virksomhedens hovedsæde og teknologiafdeling er placeret i Gentofte. Hartmann forventer, at omsætningen når 2-2,1 mia. kr. i 2015. Selskabet understreger, at mulige opkøb ikke indgår i den forudsigelse.

/ritzau/FINANS

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Tags:  newspaper❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Novo og GSK sørgede for grøn aktiedag i Europa
17:43 KORR: Vestas foreslår udbytte for første gang siden 2021
17:04 Onsdagens aktier: Vestas og Novo skabte aktiefest på børsen
17:02 Onsdagens obligationer: Svag amerikansk erhvervstillid lagde pres på renten
15:42 USA/åbning: Skuffelser fra Alphabet og AMD giver rød aktiestart
14:29 USA/tendens: Rød start i sigte efter skuffelser fra Alphabet og AMD
14:19 USA: ADP-rapport viser stærkere jobvækst end ventet i januar
13:46 Europa/aktier: Regnskaber fra medicinalkæmper sørger for mindre plus
12:47 Djurslands Bank leverer overskudsrekord: 2025 byder på afmatning
12:06 Obligationer/middag: Renten følger en global rentederoute før nøgletal
12:03 Vestas' topchef er positiv på landvind i USA: "2025 bliver endnu mere travlt"
11:42 Aktier/middag: Novo og Vestas belønnes mens Demant og Pandora straffes i regnskabsstorm
10:58 Ringkjøbing Landbobanks topchef ser usikkerhed dæmpe lånelysten i 2025
10:47 Vestas-topchef har planen klar: Service skal tilbage på 25 i margin over 4-8 kvartaler
10:39 Amerikanerne kan ikke får nok af Pandora
10:26 Novos topchef om nyt vægttabshåb: Skiller sig ud som et af de bedste produkter derude
10:19 Demant-topchef ser naturlig vækstmodvind i første kvartal - vil vinde markedsandele efter
10:07 Topchef: Vestas' "storyline" begynder at hænge rigtigt godt sammen
10:02 Vestas sender stærke signaler om fremtiden - kun prognose skuffer
09:36 Novos topchef om Wegovy-salg i USA: Prognosen forudsætter væsentlig stigning