En god internetforbindelse har høj prioritet hos boligkøberne
Har en god internetforbindelse betydning, når danskerne køber bolig?
"Ja", lyder det korte svar på det spørgsmål. I hvert fald hvis vi dømmer ud fra de nye resultater, som en afstemning på Boligsiden har resulteret i.
Her svarer overbevisende 80 procent af deltagerne, at det enten er "afgørende" eller "meget vigtigt" med en god internetforbindelse, når de køber bolig.
"Når vi sammenligner resultatet med 2019, hvor vi sidste gang lavede en tilsvarene afstemning, er andelen, der svarer 'afgørende' eller 'meget vigtig' blevet større. Men det er heller ikke så underligt, når vi tænker tilbage på det år, vi har lagt bag os. Under corona er vi blevet opmærksomme på, hvor stor betydning en god internetforbindelse har, og hvilke muligheder det åbner for, når det fungerer," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.
Tjek dit net
Den seneste afstemning, som Birgit Daetz henviser til, viste en andel på 77 procent, som i 2019 valgte en af de to før nævnte svarmuligheder.
"Men i en tid, hvor flere flytter uden for de største byer, og hvor hjemmearbejdet formentlig får en større betydning, giver det rigtig god mening, at flere og flere også prioriterer det hurtige internet i boligen. Samtidig spiller sommerhuset også en større rolle hos mange. Det bruges ikke nødvendigvis kun til ferier men også i weekender og til hjemmearbejde i hverdagen, hvorfor mange også prioriterer godt internet i sommerhuset," siger Birgit Daetz.
Er du ved at købe ny bolig, og vil du gerne undersøge mulighederne for hurtigt internet i den nye bolig, kan du både se mulighederne ved den enkelte bolig på Boligsiden. Eller du kan gå direkte til Energistyrelsens overblik på Tjekditnet.dk. Her kan du undersøge nærmere, hvilke muligheder der er for bredbånd på den enkelte adresse.
Kun syv procent af deltagerne svarer, at en god internetforbindelse ikke har nogen betydning, når de køber bolig.
Sådan gjorde vi:
Afstemningen er foretaget blandt Boligsidens brugere i perioden 10. til 20. maj 2021. I alt 1.029 deltagere har svaret på spørgsmålet:
The post En god internetforbindelse har høj prioritet hos boligkøberne first appeared on Boligsiden - Bolignyheder.
Tags: Bolig❯