En langsigtet inflationssikret investering

Udgivet den 14-03-2008  |  kl. 11:15  |  

Danmarks største pensionskasse, ATP, er en af de største aktører i Norden, og de her senest været ude i pressen og foreslå et køb af Øresundsbron, der forbinder Danmark med Sverige. Vicedirektør Henrik Gade Jepsen fra ATP løfter lidt af sløret for ATP’s investeringsstrategi indenfor alternative investeringer.

- Vi ser infrastruktur som en ny og spændende aktivklasse indenfor alternative investeringer, og ATP er en naturlig investorer i dette segment, da der opereres med langsigtede investeringshorisonter, siger han.

Jepsen forklarer, at det hænger godt sammen med ATP’s pensionsforpligtelser. I sidste ende handler det om at generere høje og stabile inflationssikrede afkast, og her er infrastruktur en interessant alternativ aktivklasse.

- Det minder med de relativt stabile, inflationsbeskyttede afkast lidt om en indeksobligation. Samtidig er der mulighed for et større afkast. Hvis man fx investerer i broer og betalingsveje, får man glæde af den langsigtede stigning i trafikmængden, og fordi betalingen for at benytte infrastrukturaktiver typisk følger inflationen, og den kan endda ligge lidt højere, siger han.

En væsentlig risiko ved at investere i infrastruktur er, at der er en politisk dimension. Det er utrolig vigtigt at kende det reguleringsmæssige grundlag for forretningerne, forklarer Jepsen og peger videre på, at det her i høj grad drejer sig om markedsforståelse både politisk og økonomisk.

- I Danmark har vi nok en hjemmemarkedsfordel, idet ATP er en af de helt store aktører i markedet, siger han.

Merrill Lynch inddeler alternative investeringer i fire aktivklasser. Private equity, Hedge funds, Real estate og Commodities. Ifølge Sales Manager og Vice President Jonas Melchior fra Merrill Lynch Global Wealth Management har investeringsbanken tidligere anbefalet investeringer i infrastruktur. Dette kan enten være i form af Private Equity eller i andre former for mere likvide investeringer. Merrill Lynch har i 2007 anbefalet investeringer i infrastruktursegmentet.

- Når vi anbefaler investering i infrastruktur til vores kunder, drejer det sig hovedsagligt om aktier med eksponering i infrastruktur. Ellers anbefaler vi konkrete virksomheder, der er repræsenteret i det pågældende marked, som man kan investerer direkte i, siger han.

Melchior forklarer, at Merrill Lynch ser positivt på infrastruktur som aktivklasse, men man skal være opmærksomhed på den store bevågenhed området har for tiden. Det gælder om at se på de konkrete nøgletal for de potentielle selskaber, man vil investere i.

- Investeringen i infrastruktur afhænger i høj grad af, hvilken tidshorisont man arbejder med. Modsat de store pensionskasser, der har en meget lang investeringshorisont, har vores kunder ofte en kortere horisont i markedet, hvilket gør de øjeblikkelige nøgletal mere væsentlige for det kortsigtede afkast end tilfældet er for pensionskasserne, udtaler Melchior.

Merrill Lynch’s fremgangsmåde er at lave en omfattende analyse af markedet, og derefter fremlægge flere muligheder for deres investorer.

- Vi ser os selv som en distributør af viden om de globale investeringsmuligheder. For os gælder det om at have det bedste udvalg af investeringsmuligheder for vores kunder. Derfor allierer vi os med de aktører i det pågældende marked, som vi mener har den rette ekspertise til at give vores kunder de bedste afkast, siger han.


Af Andreas Secher Boye, ab@netposten.dk

Dette er anden del af en længere artikelserie om alternative investeringer, der hedder Betoninvesteringer og likviditet. Den alternative investeringsklasse afdækkes gennem en række interview med nogle af verdens største institutionelle investorer samt Danmarks største af slagsen pensionsselskabet ATP.

Læs første del her: http://www.netposten.dk/?pageid=5&articleid=1013994

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

06:32 USA/T-bond: Renter faldt efter toldlettelse og svage tal fra jobmarkedet
06:32 USA/lukning: Toldlettelse løftede aktier - Apple, Palantir og Nvidia trak op
06:30 Kalender - onsdag den 5 februar
06:30 Kalender med link - onsdag den 5. februar
17:46 Europa/lukning: Solide regnskaber overskyggede frygt for handelskrig
17:16 Den danske valutareserve faldt en smule i januar - Nationalbanken har ikke interveneret
17:04 Tirsdagens aktier: Bavarian fik på hatten efter skuffende prognose i positivt marked
17:00 Tirsdagens obligationer: Ro på rentemarkedet efter opblødning i handelskrig
15:52 Merck skaber investorpanik med stop for leverancer af kræftvaccine til Kina
15:44 USA/åbning: Wall Street åbner fladt efter udskudt handelskrig - Merck dog i markant drop
15:32 ECB's Villeroy ser sandsynlighed for flere rentenedsættelser
14:58 Nykredit får tilladelse til opkøb af Spar Nord fra Finanstilsynet
14:41 USA/tendens: Nervøse investorer holder øje med handelskrig inden store regnskaber
13:58 Nordnet om kundefavoritter: Novo og kvantecomputere stak ud i januar
13:26 Europa/middag: Solide regnskaber overskygger frygt for handelskrig
12:55 Merck & Co skuffer med prognosen - aktien falder 5 pct.
12:07 Obligationer/middag: Renten står i stampe inden jobvarsel
11:41 Aktier/middag: Bavarian sendt til tælling på "forsigtig" prognose i nervøst marked
11:22 DSV's topchef ser strategi sikre mindre volumentab ved Schenker-opkøb
11:14 Riksbanken-chef ser ledende rente som tilstrækkeligt lav for nu