Entreprenørkoncernen Per Aarsleff er hjuplet godt på vej af stor efterspørgsel

Udgivet den 31-05-2023  |  kl. 08:08  |  
Arkiv: Foto

Entreprenørkoncernen Per Aarsleff er godt hjulpet af stor efterspørgsel fra blandt andet medicinalindustrien og inden for energiløsninger.

På den baggrund sikrede selskabet sig klar fremgang i andet kvartal 2022/23 og set over hele første halvår af regnskabsåret.

- Den positive udvikling fra første kvartal af regnskabsåret er fortsat, og Aarsleff-koncernen har haft et godt første halvår med en høj omsætning og en tilfredsstillende indtjening. Særligt inden for energi- og fjernvarmeprojekter er vores kompetencer efterspurgte, men der er også høj aktivitet og gode muligheder inden for tekniske løsninger og byggerier til medicinalindustrien, siger Jesper Kristan Jacobsen, der er administrerende direktør for Aarsleff, i regnskabet.

Omsætningen hos Aarsleff steg i andet kvartal 2022/23 til 4681 mio. kr. fra 4122 mio. kr. i den tilsvarende periode året før.

Det blev omsat til et driftsresultat før renter og skat (EBIT) på 193 mio. kr. - et løft fra 134 mio. kr. i den tilsvarende periode af 2021/22.

På bundlinjen sikrede Aarsleff sig et nettooverskud på 146 mio. kr. mod et plus på 90 mio. kr. i andet kvartal året før.

Ordrebeholdningen ved udgangen af andet kvartal var i øvrigt stort set uændret fra et år tidligere, og for hele året fastholdes forventningerne, der peger på stor fremgang i driften.

Aarsleff venter således et driftsoverskud (EBIT) på 880-940 mio. kr. mod et resultat på den post på 727 mio. kr. i hele 2021/22.

Tabel over Per Aarsleffs regnskab for andet kvartal af 2022/23:

Mio. kr. Q2 2022/23 Q2 2021/22 H1 2022/23 H1 2021/22 FY 2021/22
Omsætning 4681 4122 9972 8259,2 18.118
EBIT 193 134 409 297,5 727
Resultat før skat 196 120 400 279,6 683
Nettoresultat 146 90 308 214,2 451

Per Aarsleffs forventninger til 2022/23:

Mio. kr. Ved H1 2022/23: Før H1 2022/23:
EBIT 880-940 880-940
Omsætningsvækst (pct.) 8-11 8-11

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Report❯  Shares❯  main text❯ 

Seneste nyheder

16:43 Amerikansk centralbankchef holder rentenedsættelse ud i strakt arm
15:49 USA/åbning: Positiv åbning - meme-aktier hamrer fortsat op
15:42 Tørlastindeks falder 3,5 pct. til 1993 point
15:29 Unibrew-topchef efter kritik af flad indtjening: Vi har måske kommunikeret for meget
14:48 Rovsing melder om højere omsætning og drift efter større robusthed
14:48 USA/tendens: Pilen peger nedad efter prisrapport
14:47 Vestjysk Banks overskud stiger med 36 pct. - erhvervskunder og højt renteniveau bag vækst
14:33 Amerikanske producentpriser steg mere end ventet på månedsbasis i april
14:29 Valuta: Britisk centralbanks cheføkonom ser mulig rentenedsættelse til sommer
13:56 Dantax øger bundlinje og omsætning i regnskabsårets første tre kvartaler
12:08 Europa/aktier: Damp under tysk madleveringstjeneste i tilbageholdende marked
11:45 Obligationer/middag: Urolig rente frem mod amerikanske inflationstal
11:32 Aktier/middag: Genmab i hopla på Novo-data - Ambu ramt af gevinsthjemtagning
11:25 Novos potentielle blødermedicin er stærkt konkurrencedygtig mener amerikansk storbank
10:42 Meme-aktierne Gamestop og AMC ser ud til at fortsætte opturen
09:48 Svitzer får tirsdagens tredje købsanbefaling
09:18 Sydbank: Ser mulighed for lille positiv afsmitning til Vestas efter rivals meldinger
09:14 Aktier/åbning: Genmab og Ambu indtager C25-toppen før inflationstal
08:57 Obligationer/åbning: Flad start for renten før inflationstal og Powell-tale
08:55 Sydbank: Ser mulighed for lille positiv afsmitning til Vestas efter rivals meldinger