Er din bolig ferieklar?

Udgivet den 04-07-2013  |  kl. 15:44  |  

Før du går i gang med at pakke bikinien, guidebogen og bykortene skal du overveje, om din bolig er tilstrækkeligt tyverisikret.

Indrømmet. Det er meget sjovere at planlægge ferie end at Fort Knox-sikre huset. Det er både besværligt og irriterende, og er det nu også nødvendigt? Og er man ikke bare lidt paranoid? Og skal man ikke bare slappe lidt af og ikke se spøgelser alle vegne?

 

Svarene på netop de spørgsmål må du selv finde,  men vi kan fortælle dig, at du med ret få midler og nogle flinke naboer kan gøre meget for at undgå indbrud, mens du slentrer rundt i Barcelona eller bader i azurblåt hav ved en græsk ø og tænker på alt andet end fyldte skraldespande og parkerede cykler.

 

Dovne danskere sikrer ikke hjemme

Hver anden dansker er ikke bange for indbrud, og som folkefærd tager vi ikke sikring af huset så alvorligt som mange af vores vestlige naboer. Det hævner sig på indbrudsstatistikken. Vidste du, at der i Danmark sker fem indbrud i timen hele året rundt?

 

Læs også: Hver anden frygter ikke indbrud

 

Så hvis du nu alligevel begynder at overveje, hvad der skal til for at sikre dit hus, så kan du overveje at få en konsulent ud til at tjekke dine vinduer og døre og anbefale forskellige typer af haspe- og låsesikringer.

 

Man skal ikke gå ned på udstyr, men før du køber dig fattig i sikringer, kan du aktivere dit hemmelige våben i kampen mod indbrudstyven: Superhelten i nabohuset.

 

Din nabo er din superhelt

Måske ligner din nabo enhver anden tyk mand eller gammel dame, men inden i denne ellers så genkendelige nabotype bor der en superhelt. Din helt egen superhelt.

 

Det er nemlig din nabo, der er dit bedste våben mod tyvene, der vil ind i dit hjem og stikke af med dine smykker og din computer.

 

Tag en snak med dine naboer, og fortæl dem, hvornår du er bortrejst. Så kan de i perioden:

 

  • være ekstra opmærksom på dit hus
  • gå en daglig runde om huset
  • lægge affald i skraldespanden
  • parkere en bil eller cykel foran huset

 

Det betyder mere end man lige skulle tro.

 

Læs meget mere om nabohjælp i artiklen Undgå indbrud med Nabohjælp

Udgivet af: Boligsiden

Seneste nyheder

15:41 USA/åbning: Stålproducenter nyder godt af forhøjet told i grøn ugestart
13:56 NKT får sænket kursmålet hos Goldman Sachs til 443 kr. fra 503 kr.
13:46 USA/tendens: Stålproducenter i fremgang efter Trums nye varslede told
13:21 McDonald's overrasker med vækst i det sammenlignelige salg trods svært hjemmemarked
12:40 Morgan Stanley: AI-hypen har spredt sig udover techsektoren
12:14 Den norske krone fortsætter opad efter uventet stigning i inflationen
12:12 Europa/aktier: BP i top på investornyt - Rockwool blander sig i bunden
11:57 JPMorgan ser aktievinderne fra Trump-regeringen have betydeligt anden profil denne gang
11:38 Obligationer/middag: Handlerne fordøjer toldnyt på nyhedstynd dag
11:29 ECB-vicechef: Trumps told vil udløse globalt udbudschok
11:26 Aktier/middag: Mærsk i top i tynd handel mens Rockwool dykker efter sænket anbefaling
10:43 Amerikanske stål- og aluminiumsproducenter i hopla efter ny toldmelding fra Trump
10:04 Jyske Bank ser stadig Danske Bank-aktien som billig efter imponerende regnskab
09:58 UBS ser aftagende indtjening for Rockwool: Sænker anbefalingen til "sælg"
09:34 BP sendes i vejret: Elliott Investment har sluttet sig til aktionærkredsen
09:32 GN har fået skåret kursmålet til 210 kr. fra 230 kr. hos Danske Bank
09:22 Netcompany går frem efter køb af SDC - spået opkøbskandidat slår bak
09:21 Aktier/åbning: Sænket anbefaling sender Rockwool til bunds og C25 ned
09:01 Obligationer/åbning: Renterne slår kontra fra start - toldnyheder i fokus
08:52 Cheføkonom: Imponerende udvikling for dansk eksport i 2024