Erhvervslivets værditilvækst steg 7 pct. i 2007
Værditilvæksten i erhvervslivet var 833 mia. kr. i 2007. Det oplyser Danmarks Statistik.
Det svarer til, at værditilvæksten steg med 7 pct. når man sammenligner med året før. Værditilvækst er driftsindtægter fratrukket omkostninger til forbrug af varer og tjenester. Tilvæksten udtrykker med andre ord den værdiskabelse, der finder sted i erhvervet. Industri havde størst andel af den samlede værditilvækst med 26 pct., efterfulgt af handel med 22 pct. og forretningsservice mv. med 21 pct. Mindste andel havde råstofudvinding (inklusive olie og gas) med 6 pct. og hotel og restaurant med 2 pct. Værditilvæksten steg mest i transport, post og tele mv. med 25 pct. og mindst i råstofudvinding med -7 pct.
Læs mere her http://www.dst.dk/nytudg/12259
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1176
- næste ›