Ericsson på himmelfart efter stærkere end ventet indtjeningsevne

Udgivet den 16-04-2024  |  kl. 10:15  |  

Ericsson sendes op med 5,6 pct. til 56,60 svenske kr. på børsen i Stockholm, efter at den svenske telenetværkskæmpe dårligere end ventede omsætningsudvikling blev opvejet af en solid omkostningsfokus, der har skabt mirakler for indtjeningsevnen.

Salget dykkede organisk med 14 pct. i første kvartal som følge af et fald på 19 pct. i Networks-divisionen. Det rapporterede salg faldt 15 pct. til 53,3 mia. svenske kr., hvor analytikere ifølge Bloomberg News havde ventet 54,8 mia. svenske kr.

Den justerede bruttomargin er forbedret til 42,7 pct. fra 39,8 pct., hvilket er betydeligt over analytikerprognosen på 40,2 pct.

Den bedre end ventede udvikling er drevet af en konkurrencedygtig produktportefølje, omkostningstiltag, forbedret kommerciel disciplin samt øgede IPR-licensindtægter, fremgår det af regnskabet.

Det afspejles også i den justerede driftsindtjening, EBIT, der er steget 7,0 pct. til 4,31 mia. svenske kr., hvilket dog blandt andet tilskrives en positiv engangspost på 1,9 mia. svenske kr.

- Hvis de nuværende tendenser fortsætter, forventer vi, at vores salg vil stabilisere sig i løbet af andet halvår, da vi vil drage fordel af de seneste kontraktvindinger og normaliseringen af kundelagerniveauet i Nordamerika, siger koncernchef Börje Ekholm.

Han venter også, at bruttomarginen i Networks vil blive på 42-44 pct. i andet kvartal, og at marginerne bør drage fordel af det forbedrede forretningsmiks i andet halvår.

Finanshuset Jefferies fremhæver også den bedre end ventede bruttomargin i første kvartal, der er drevet af kerneforretningen, Networks.

Men vigtigere endnu fremhæves, at Ericsson venter, at den stærke bruttomargin fortsætter.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

09:35 ALK's topchef om regnskab: Vi er superglade for fantastisk fint kvartal i Europa
09:16 Aktier/åbning: Danske Bank til bunds i rød åbning på ny stor regnskabsdag - ALK stikker af
09:12 Novonesis-finansdirektør ser selskabet nå i land med 2024-mål trods blød start
09:11 Danske Bank trækker solidt overskud i land i ellers fortsat usikker økonomi
09:08 Netcompanys topchef: Uden påskeeffekten ligger marginen over prognoseintervallet
08:55 Råvarer: Oliepriserne stabiliserer sig og går mod et ugentligt fald
08:35 Norsk storbank spår stor kursstigning i ALK oven på voldsom vækst i europæisk tabletsalg
08:29 Aktier/tendens: Danske Bank, Novonesis og ALK indtager rampelyset på ny stor regnskabsdag
08:17 Netcompanys indtjeningen overraskede positivt i første kvartal - vinder ny kontrakt
08:12 ALK-Abelló får løftet anbefaling til "køb" fra "hold" hos Nordea
08:03 Danske Banks topchef: Vi fortsætter med stabile og tilfredsstillende resultater
07:45 Danske Bank går et gear op på bundlinjen - renteindtægter skuffer
07:43 Netcompany overrasker positivt på driften i første kvartal men omsætning skuffer
07:17 Obligationer/tendens: Rente kan tikke let ned før jobrapport
07:10 Svitzer får indledt døkning med en købsanbefaling af Citi
07:02 Asien: Stigninger over alt mens investorerne i Japan og fastlands Kina er fraværende
07:01 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag
07:00 Huscompagniet får løftet kursmålet af Carnegie efter regnskab
06:34 Pandoras kursmål løftet 10 pct. af norsk finanshus
06:34 GN's kursmål løftet 9 pct. hos norsk finanshus