EU godkender fusion mellem Credit Suisse og UBS

Udgivet den 25-05-2023  |  kl. 16:16  |  

Der er ikke noget til hinder for at gennemføre fusionen mellem storbanken Credit Suisse og rivalen UBS. Det har EU-Kommissionen torsdag konkluderet.

Godkendelsen er givet "ubetinget", fastslår EU-Kommissionen i en pressemeddelelse.

Meldingen kommer efter nogle turbulente måneder for den schweiziske storbank. I foråret begyndte kunder hurtigt at trække penge ud af Credit Suisse, efter at banken blev ramt af den markedsuro, som fulgte af kollapset i amerikanske Silicon Valley Bank.

I årets første tre måneder blev der trukket cirka 61 milliarder schweizerfranc ud af banken. Det svarer til omkring 464 milliarder kroner.

Det sendte den 167 år gamle institution ud i krise og tvang den schweiziske regering til at organisere en redningsaktion.

Det endte med, at UBS købte Credit Suisse for tre milliarder schweizerfranc. Det svarer til cirka 22,8 milliarder danske kroner. Derudover har UBS indvilget i at påtage sig op til fem milliarder schweizerfranc i tab.

Det er den fusion, som nu får grønt lys fra EU-Kommissionen.

- EU-Kommissionen vurderer, at fusionen ikke vil reducere konkurrencen betydeligt på de markeder, hvor bankernes aktiviteter overlapper hinanden, skriver EU-Kommissionen.

Ifølge EU-Kommissionen vil den fusionerede storbank fortsat stå over for et "betydeligt konkurrencepres fra en bred vifte af konkurrenter".

- Herunder adskillige store globale banker såvel som specialiserede udbydere og stærke lokale aktører. Kommissionen konkludere derfor, at den foreslåede fusion ikke ville rejse konkurrencemæssige problemer, skriver EU-Kommissionen.

UBS og Credit Suisse har begge hovedkvarter i Schweiz. De tilbyder begge en række af de samme tjenester inden for blandt andet og bankydelser til virksomheder.

/ritzau/

Ritzau

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Uønsket konkurrence pressede Delivery Hero i positivt marked
17:49 Porsches indtjening ramt af sløjt salg i Kina og opdaterede modeller
17:06 Fredagens obligationer: Luften gik af renteballonen efter inflationstal
17:05 Fredagens aktier: Mærsk sejlede forrest i lettet C25 efter inflationstal
16:29 Novos ugentlige insulin skal vurderes i USA 24. maj
16:01 USA: Michigan-indekset blev revideret ned i endelig opgørelse for april
15:35 USA/åbning: Positive regnskaber tager igen fokus efter fastholdt inflation
15:26 Tesla igen i myndighedernes søgelys: Undersøger tilbagekaldelse af 2 mio. biler
14:45 Lille aktielettelse efter uændret amerikansk kerneinflation
14:44 Valuta: Svækket yen skaber bekymring - dollar holder stand efter inflationstal
14:33 USA: Privatforbruget steg mere end ventet i marts
14:32 USA: Kerneinflation holdt niveau i marts
14:17 Aktivistinvestor øger aktiepost i ombejlede Anglo-American
13:50 USA/tendens: Stærke regnskaber fra Microsoft og Alphabet løfter humøret
13:47 Amerikanske oliekæmper falder i formarkedet efter skuffende regnskaber
13:03 Shape Robotics sikrer sig ordre på 224 mio. kr.
12:32 Coloplast er overbevist om at sårplejeprodukter lever op til nye tilskudskrav i USA
12:26 Boozt-direktør ser solskin forude efter udfordrende start på året
12:18 Europa/aktier: Thyssenkrupp topper grønt marked efter håndsrækning fra milliardær
12:04 Obligationer/middag: Renten siver fortsat inden vigtige amerikanske inflationstal