Euro falder efter ECB-renteforhøjelse

Udgivet den 31-08-2000  |  kl. 14:24  |  

København--31. august--NetPosten--Den europæiske euro faldt efter meddelelsen fra Den Europæiske Centralbank om en renteforhøjelse på 25 basispoint på dagens rådsmøde.

Valutahandlerne havde håbet på en renteforhøjelse på et halvt pct.point og sendte derfor euroen ned i 0,8905 USD mod en kurs på 0,8945 USD to minutter inden meddelelsen.

Imidlertid vurderes det i markedet, at selv om ECB havde hævet med 50 basispoint, ville euroen have været faldet - eftersom dette ville have lagt en for stor dæmper på den forsigtige vækst i euro-området.

Også mod den japanske yen faldt euroen. Den svækkedes til 94,78 Y fra 95,25 Y.

Udgivet af: NPinvestordk