Europa/aktier: Bilproducenter kørte forrest på ny god aktiedag

Udgivet den 26-03-2014  |  kl. 17:57  |  

Det gik atter fremad på det europæiske aktiemarked onsdag, hvor blandt andre bilproducenter og minesektoren havde en god dag.

Det brede Europa Stoxx 600-indeks steg 0,7 pct. og sluttede dermed på det højeste niveau i to uger. Indekset mangler stadig at stige godt 2 pct. for at nå tilbage til niveauet, inden russiske tropper i den første weekend af marts tog kontrollen med Krim og skabte uro på finansmarkederne.

- Genrejsningen efter tabene som skete under krisen fortsætter, og flere er på vej tilbage i markedet. USA virker stærkt, og vi ser gode makrotal derfra, så markedsstemningen er bestemt vendt, vurderer en kapitalforvalter til Bloomberg News.

Blandt onsdagens vindere var FLSmidths konkurrent på markedet for udstyr til minesektoren finske Outotec, der sluttede med en gevinst på 6,3 pct. i Helsinki og indtog andenpladsen på listen over de mest stigende aktier i Stoxx 600-indekset.

Etter i Europa blev Standard Life med en kursfremgang på 7 pct. Livsforsikringsselskabet købte onsdag formueforvalteren Ignis for 390 mio. pund kontant.

Blandt bilproducenterne var der rift om Peugeot, der steg 2,8 pct. Franske aviser bragte et par historier om Peugeot. Ifølge La Tribune er ordreindgangen på model 208 GTi større end ventet. Les Echos skrev, at Frankrig vil være aktiv aktionær. Begge dele ifølge Bloomberg.

Også Daimler lå godt til blandt bilproducenterne med en stigning på 2,8 pct., og sektoren blev dagens vinder. Kun dækproducenten Pirelli faldt blandt de 12 medlemmer af det europæiske underindeks for bilindustrien.

I London var der til gengæld kursklø Lloyds Banking Group, der drattede næsten 5 pct. til 75,20 pence. Årsagen var, at den britiske stat reducerede sin ejerandel til under 25 pct. fra 33 pct. via salg af aktier til rabatkurs 75,5 pence. Det britiske marked haltede blandt andet derfor efter resten af Europa og steg blot 0,01 pct. målt på FTSE 100-indekset.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

14:11 USA/tendens: Rekordretræte i sigte - fokus på Boeing og rekorder til Apple og Meta i sigte
13:29 Udsigt til fred i Gaza sender Mærsk-aktier 10 procent ned
13:27 Valuta: Fransk valg holder hånden under euro
13:17 Eli Lilly køber amerikansk medicinalselskab - aktie brager op
13:16 KORR: Sydbank om Carlsbergs opkøb: Britvic er et godt køb men ikke et røverkøb
12:59 Frankrigs Macron beder Attal blive som premierminister
12:30 Europa/aktier: Fransk medvind til aktier - britisk forsikringsselskab i top på bud
12:16 Fransk spilproducent sendt til tops efter dobbelt opgradering hos stort finanshus
11:58 Sydbank om Carlsbergs opkøb: Britvic er et godt køb men ikke et røverkøb
11:49 Obligationer/middag: Renten holder niveauet en tand højere på stille dag
11:35 Aktier/middag: Carlsberg i sprudlende humør mens Mærsk trækker eliteindeks ned
10:36 Franske aktier sendes op efter sejr til venstrefløjen
10:09 Carlsberg bud på Britvic var lavere end frygtet vurderer Citi
09:42 Carlsberg-topchef: Køb af Britvic skal understøtte vækstplan og styrke Pepsi-partnerskab
09:08 Aktier/åbning: Carlsberg bryder sommerstilheden med endeligt bud på Britvic
08:47 Obligationer/åbning: Så godt som uændret åbning
08:32 Carlsberg køber Britvic for over 29 mia. kr.
08:30 Aktier/tendens: Carlsbergs milliardopkøb er trolden op af æsken på ellers stille aktiedag
08:18 Carlsberg fremsætter bud på britisk gigant på over 29 mia. kr.
07:18 B&O får købsanbefaling og løftet kursmål hos Carnegie efter regnskab