Europa/aktier: Britisk sportstøjsforhandler i top efter nyvækst

Udgivet den 22-08-2024  |  kl. 13:07  |  

Den britiske sportstøjsforhandler JD Sports har torsdag eftermiddag fundet sig til rette øverst i Europa, efter at selskabet er kommet tilbage på vækstsporet i et ellers ventet svært kvartal.

Også i det brede fælleseuropæiske aktieindeks Stoxx 600 er stemningen god med et plus på 0,5 pct.

Torsdag er der desuden blevet offentliggjort en stribe erhvervstillidstal i form af PMI-opgørelserne fra de europæiske økonomier, der som helhed har vist fremgang.

I markedets bevidsthed fylder også den amerikanske centralbank, Federal Reserves, centralbanksymposium i Jackson Hole.

- Forvent ingen overraskelser fra Jackson Hole. Der har allerede været rigelig kommunikation op til det. Den sidste ting, de (Federal Reserve, red.) har brug for, er at ryste markedet, siger Daniel Morris, der er chefmarkedsstrateg i BNP Paribas Asset Management, til Reuters.

JD Sports leverede igen vækst i sit andet kvartal af 2024, og det mødes med positive tilkendegivelser fra analytikerkorpset.

Sportstøjsforhandleren realiserede i perioden en organisk salgsvækst på 8,3 pct. og en vækst i det sammenlignelige salg på 2,4 pct.

- Vi mener, at det er betryggende, givet at JD er tilbage til positiv sammenlignelig salgsvækst, og det viser modstandsdygtigheden i JD's multiformatsudbud, skriver analytiker Richard Chamberlain ifølge Bloomberg News.

Hos amerikanske Citi bemærkes det, at regnskabet viste "resultater langt bedre end ventet" - særligt i Storbritannien og Nordamerika.

Aktien stiger 8,4 pct. til 138,90 pence på børsen i London.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Europa❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

17:51 Europa/lukning: DSV trak fra alt og alle efter rygte om snarlig giganthandel
17:09 Torsdagens aktier: Tro på opkøb gav tocifret milliardgevinst til DSV-ejere i grønt marked
17:05 Nationalbanken følger ECB's eksempel og sænker renten 25 basispoint
17:01 Torsdagens obligationer: Lange markedsrenter steg på trods af ECB's rentedyk
15:51 USA/åbning: Flad start med kæmpe fald til Moderna-aktien
15:34 Ambu får lagt ekstra oven i kursmålet hos Redburn
15:29 ECB's Lagarde: Økonomisk bedring oplever modvind - risici for væksten er nedadgående
14:48 USA/tendens: Udsigt til grøn start med fokus på Nvidia og Boeing
14:29 ECB sænker renten for anden gang i år
14:24 Baltic Dry-indekset falder 1,8 pct. til 1927 point
14:20 MT Højgaard løber med renoveringsopgave på 300 mio. kr.
12:59 Europa/aktier: DSV og chipsektoren medvirker til løft inden ventet rentedyk fra ECB
12:13 Obligationer/middag: Renten stiger op til ventet rentedyk fra ECB
11:56 Unicredits topchef ser overtagelse af Commerzbank som en af flere muligheder
11:53 Rater på containerfragt falder tungt og for ottende uge i træk
11:50 Aktier/middag: Tro på gigantopkøb sender DSV til tops inden ventet rentedyk fra ECB
11:42 Vindmølleordrer i Europa steg 11 pct. i første halvår: Elnettet er hovedflaskehalsen
11:39 Bavarian vil producere flere mpox-vacciner i år: Andre ordrer rykkes til 2025
11:33 Goldman Sachs venter mere aggressive centralbanker i Europa grundet svag vækst
11:30 Energiagentur: Kinesisk økonomi er årsag til fald i global olieefterspørgsel