Europa/aktier: Fire røde dage på stribe undgået efter slutspurt

Udgivet den 19-03-2024  |  kl. 17:59  |  

De europæiske aktier satte en slutspurt ind tirsdag eftermiddag og dermed undgik Stoxx 600-indekset den fjerde dag på stribe i rødt.

Det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks lukkede tirsdag med en stigning på 0,3 pct., hvor olie og gassektoren endte i spidsen med et plus på 1,4 pct.

Her var blandt andet plusser på 2,7 pct. til franske Totalenergies og 1,4 pct. til Shell.

Olieprisen steg i kølvandet af ukrainske droneangreb på russiske raffinaderier og udbudsbegrænsninger fra Opec+.

Investorernes øgede forventninger til kommende rentenedsættelser og robust global vækst har været med til at drive de europæiske aktier højere. Samlet har Stoxx 600-indekset klaret sig bedre end det amerikanske S&P 500-indeks de seneste otte uger.

Fokus i denne uge er på den amerikanske centralbank, Federal Reserve, Feds, todages rentemøde, der afsluttes onsdag.

Beslutningen kan afsløre om stadigt robuste økonomiske data kan give centralbankens beslutningstagere anledning til at dæmpe intentioner om at sænke renten, eller om udsigten til tre reduktioner i år forbliver på sporet.

Unilever var i hopla med en fremgang på 3,1 pct., efter at konglomeratet vil udskille sin isforretning som led i en større plan, der skal skabe vækst og sikre besparelser på 800 mio. euro over de næste tre år.

Siemens endte i den modsatte ende af indekset med et fald på 5,8 pct., efter at industrikoncernens finansdirektør har meldt om et afdæmpet andet kvartal af 2023/24 inden for forretningsbenet "digital industries".

Det afdæmpede andet kvartal i forretningsbenet skyldes angiveligt, at opsvinget i Kina lader vente på sig.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Europa❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

15:27 Baltic Dry-indekset falder til laveste niveau i seks måneder
15:20 Danske Bank sænker nedre del af prisspænd for nye lån til bil og bolig
14:35 Økonomer ser vejen være banet for flere rentenedsættelser hos ECB
14:27 Økonomer: Vejen er banet for flere lempelser af ECB
14:23 Den Europæiske Centralbank sænker renten for tredje gang i år
14:14 USA/tendens: TSMC's stærke regnskab sender indeks tilbage på rekordsporet
13:25 GN-topchef ser AI-netværk blive en fast del af høreapparatudviklingen i fremtiden
13:16 Unibrew bør opjustere konservative forventninger spår Danske Bank
13:10 Europa/aktier: Nokia efterladt i kulden - højt humør inden ECB-meddelelse
12:34 Analytiker om Demant: Nedtur fra amerikansk modvind og nedjustering er indregnet i kurs
12:10 Obligationer/middag: Lille rentestigning kører på frem mod nyt fra ECB
11:38 Aktier/middag: Nordea trækker bankerne med op på lysegrøn dag
11:30 Cheføkonom: Fald i europæisk inflation giver grønt lys for rentenedsættelser
11:20 Unibrew bør opjustere konservative forventninger spår Danske Bank
11:01 Nordea sætter gang i nyt aktietilbagekøbsprogram efter nye beregninger er på plads
11:00 Eurozonens inflation i september revideres ned til laveste siden april 2021
10:56 Unibrew bør opjustere konservative forventninger spår Danske Bank
10:31 Nordea-topchef er komfortabel med forventninger til 2025
09:49 Novos kursmål sænkes til 1000 kr. fra 1050 kr. hos svenske SHB
09:13 Aktier/åbning: Nordea blæses frem på regnskabdag - Novonesis i fald på analysenyt