Europa/aktier: Grønt pust efter tv-debat skubber Vestas og Ørsted i europæisk top

Udgivet den 11-09-2024  |  kl. 12:42  |  

Vestas og Ørsted er blandt vinderne onsdag på det europæiske aktiemarked. Nattens tv-debat mellem Demokraternes Kamala Harris og Republikanernes Donald Trump endte med fordel til Harris, vurderer flere. Og da Demokraterne er for grøn energi og har et mål om at have installeret 30 gigawatt offshore-kapacitet inden 2030, så løftes de danske aktier i onsdagens handel.

Oveni ventes handlerne på det amerikanske inflationstal, der lander klokken 14.30. Inflationen er på vej ned i USA - og nu er spørgsmålet, hvad den amerikanske centralbank, Federal Reserve, gør ved renten på rentemødet i næste uge.

Det brede europæiske aktieindeks Stoxx 600 stiger midt på handelsdagen 0,1 pct.

1-0 TIL HARRIS

Nattens duel mellem de amerikanske præsidentkandidater Kamala Harris og Donald Trump endte ifølge flere medier 1-0 til Harris, på trods af at debatten glimrede ved fravær af specifikke planer.

- Investorerne forsøger at håndtere en høj grad af usikkerhed. Vi kommer til at se større udsving frem mod valget i november, indtil der er klarhed på den politiske front, siger Laura Cooper, global investeringsstrateg hos Nuveen, til Reuters.

Men onsdag giver del-resultat medvind til de grønne aktier - og Vestas og Ørsted ligger i top tre i Stoxx 600 med plusser på 5,2 pct. og 4,9 pct. kun overgået af tyske Commerzbank, der stiger 18,3 pct. på nyheden om, at italienske Unicredit har været på opkøb i banken.

Senere onsdag er det kommet frem, at Commerzbank er åben for samtaler om en potentiel sammenlægning med Unicredit, skriver Financial Times.

Ifølge kilderne har Unicredit ikke kontaktet Commerzbank forud for, at banken har opbygget en stor ejerandel. Først onsdag skal den tyske storbank derfor være blevet opmærksom på, at den italienske storbank har købt sig ind med en ejerandel på 9 pct. i banken.

Samtidig har Unicredit meddelt, at det vil søge om tilladelse hos myndighederne til at øge sin ejerandel i Commerzbank til over 9,9 pct.

Dermed kan den italienske storbank muligvis være på vej til at indlede en konsolidering af den europæiske banksektor.

FALD TIL SKADEDYRSBEKÆMPER - PLUS TIL MODEHUS

I den modsatte ende af aktieindekset ligger britiske Rentokil Initial med et fald på 17,1 pct. efter skuffende meldinger om udviklingen på det nordamerikanske marked.

- Mens vi så et positivt momentum i den nordamerikanske salgsaktivitet i slutningen af andet kvartal, var resultaterne i juli og august lavere end forventet. Der har også været en mindre negativ påvirkning på væksten som følge af afdelingsintegration, skriver Rentokil Initial.

Der er også nyt fra det spanske tøjimperium Inditex, der blandt andet ejer Zara-butikkerne, som onsdag morgen rapporterede om et stærkere salg af sine første efterårs- og vinterkollektioner.

Aktien går 4,4 pct. frem i middagshandlen.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Europa❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

16:22 Citi udpeger ny chipdarling: Analog Devices tager førstepladsen fra Micron
15:49 Vestas-rival stiger for syvende dag i træk: Storbank anbefaler nu "køb"
15:38 USA/åbning: Intel i ny optur i de første handler - indeks på rekordjagt
15:18 Amerikansk industriproduktion havde mere fart på end ventet i august
14:56 Chefstrateg: Fremgang i detailsalget rykker næppe ved lempelsesomfang i Federal Reserve
14:39 De amerikanske forbrugere spenderede lidt mere i august
14:12 Nykredit om amerikansk rentesænkning: Serie af lempelser på 25 basispoint forventes
14:01 USA/tendens: Håb om lavere renter holder humøret oppe - Microsoft belønnes for aktiekøb
13:31 Tysk vindauktion af landmølleprojekter overtegnet for første gang siden 2022
13:26 Europa/aktier: Godt humør frem mod amerikanske tal med chokoladeproducent i top
12:50 Europa/aktier: Godt humør frem mod amerikanske med chokoladeproducent i top
12:34 Mærsk har fragtet gods gennem Rusland trods internt forbud
12:29 Investeringsstrateg peger på favoritter inden ny fase med rentenedsættelser
11:56 Gaspriser stiger fra syv ugers lavpunkt: Højt lagerniveau i Europa før fyringssæson
11:53 Obligationer/middag: Rente i ro forud for temperaturmåling på amerikanske forbrug
11:41 Aktier/middag: DSV i fremgang på efterdønninger men fokus er på Fed
11:26 Roblon tæt på nulresultat i tredje kvartal - fastholder årsprognosen
11:08 Renten i laveste niveau i flere år på udsigt til mange rentesænkninger
11:03 Tyskland: ZEW-tilliden skuffede gevaldigt i september
10:50 ECB's Simkus ser kun lille sandsynlighed for rentesænkning i oktober