Europa/aktier: Just Eat fik tæsk og paymentselskab havde vild debut

Udgivet den 13-06-2018  |  kl. 17:53  |  

Fastfood-distributøren Just Eat endte onsdag med et fald, efter at en britisk konkurrent har annonceret ekspansionsplaner. Adyen, der er et betalingsserviceselskab, havde første handelsdag i Amsterdam, og dagen blev forrygende.

De europæiske markeder endte klædt i grønt. Det britiske FTSE 100-indeks fik en gevinst på 0,1 pct., mens det franske CAC 40-indeks steg 0,2 pct., og det tyske DAX-indeks steg 0,5 pct.

Det paneuropæiske Stoxx 600-indeks steg 0,3 pct., og på sektorniveau præsterede teknologisektoren bedst, da den steg 1,7 pct.

Just Eat stod til en ordentlig lussing ved middagstid, men aktien hentede lidt ind igen. Det ændrede dog ikke på, at Just Eat endte på den mindst eftertragtede position i Stoxx 600-indekset. Det skyldes, at konkurrenten Deliveroo har annonceret ekspansionsplaner, der skal tillade britiske restauranter at bruge egne chauffører til leveringen.

Det canadiske finanshus Canaccord har ifølge Bloomberg News sagt, at Deliveroo parkerer sine cykler på Just East territorie, og at det nye tilbud kan åbne for op til 5000 nye kunder på Deliveroos platform.

Just Eat-aktien endte med et fald på 4,8 pct. på børsen i London. Ved middagstid faldt aktien næsten 10 pct.

For betalingsserviceselskabet Adyen i Amsterdam var den første handelsdag en stor succes. Aktien steg hele 92,7 pct. og kostede 462,50 euro ved lukketid. Forud for børsnoteringen blev aktien solgt til 240 euro per styk.

Adyens kunder tæller blandt andet streamingtjenesterne Netflix og Spotify, og selskabet omsatte for mere end 1 mia. euro sidste år.

I den sjovere ende af Stoxx 600 endte blandt andet verdens største producent af tandimplantater, schweiziske Straumann, der fik løftet anbefalingen til "køb" fra "neutral" af UBS. Aktien steg 5,8 pct.

/ritzau/FINANS

Jacob Zacher Poulsen

Tags:  Europa❯  Market Close❯  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
15/08/18

 
0,00%
 
16/08/18

 
6,88%
 
15/08/18

 
0,00%
 
16/08/18

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder