Europa/aktier: Kæmpe milliardudlodning sender BNP Paribas i bunden af Stoxx 600

Udgivet den 21-05-2024  |  kl. 12:50  |  

En forsigtig stemning præger tirsdag aktiemarkederne i Europa, hvor bankerne og forsyningsselskaberne trækker mest ned med fald på henholdsvis 1,2 og 0,8 pct.

Detailhandel og sundhed holder nogenlunde skindet på næsten, men ellers falder alle øvrige sektorer i Stoxx 600-indekset, som samlet dykker 0,5 pct. til 521,23.

Onsdag i sidste uge satte indekset lukkerekord med 524,71.

En medvirkende årsag til et fald til bankerne tirsdag er en kæmpe udbytteudlodning til aktionærerne i franske BNP Paribas på 4,6 euro per aktie.

Det svarer til samlet godt 5 mia. euro, der er sendt mod aktionærernes konti.

Aktien i BNP Paribas falder 5,42 euro - svarende til 7,3 pct. - til 67,48 euro.

Verdens største høreapparatproducent, schweiziske Sonova, falder på børsen i Zürich desuden 3,2 pct. efter to sænkede anbefalinger over de seneste dage.

Jefferies har skruet sin anbefaling ned til "hold" fra "køb", og mandag sænkede Morgan Stanley sin anbefaling af Sonova til "ligevægt" fra "overvægt" med henvisning til den seneste tids stigninger i aktien.

Sonova ventes til efteråret at lancere en ny produktplatform, og det kan ifølge Jefferies hjælpe på indtjeningen, men der er mangel på katalysatorer for aktien på kort sigt, lyder vurderingen.

I sidste uge steg Sonova-aktien med 7,7 pct. - blandt andet som følge af årsregnskabet for 2023/24.

Medicinalkæmpen Astrazeneca stiger på børsen i London tirsdag 1,5 pct..

Selskabet meddelte tirsdag morgen, at det vil øge omsætningen til 80 mia. dollar i 2030 fra det nuværende niveau på 45,8 mia. dollar ved udgangen af 2023.

Det svarer til en vækst på lige under 75 pct.

Det er også en del af planen, at selskabet vil lancere 20 nye lægemidler inden udgangen af 2030.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Europa❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

17:52 Europa/lukning: Bilsektoren fik skrammer efter nedjustering fra Mercedes-Benz
17:16 Chemometec byder på belgisk selskab: Har tre uger til gennemsyn og endelig beslutning
17:08 Fredagens obligationer: Ugen bød på rentehop trods stor rentenedsættelse i USA
17:07 Fredagens aktier: Novo trynet oven på lunkne vægttabsdata - NNIT nævnt som opkøbsmål
17:03 Coloplast-formand sælger aktier for 178 mio. kr.
16:38 Novo-analytiker kalder kursfald "betydelig overreaktion"
16:09 Novos resultater med vægttabshåb er OK men ikke prangende - aktien falder
16:08 Novo præsenterer resultater med vægttabshåb: Skal arbejde mere med optimal dosis
16:02 Forbrugertilliden i eurozonen er mindre negativ
15:44 Novos resultater med vægttabshåb er OK men ikke prangende - aktien falder
15:36 USA/åbning: Fedex styrtdykker og Trump Media presses ned på rød fredag i USA
15:05 Novo-aktie dykker efter nye data for tablet
15:04 Novo præsenterer resultater med vægttabshåb: Skal arbejde mere med optimal dosis
14:31 USA/tendens: Nedtur i sigte - Fedex styrtdykker og pres på Trump Media
14:27 Trump Media på vej mod endnu en bundrekord
13:35 USA's centralbank risikerer at blive brugt politisk efter rentenedsættelse før valg
13:06 Europa/aktier: Nedjustering fra Mercedes-Benz tynger bilsektoren
13:04 Nordea er igen ramt af tekniske problemer: Kunder kan ikke komme på netbank
12:23 General Motors tilbagekalder over 449.000 biler efter fejl med bremsevæskeindikator
12:08 Obligationer/middag: Renten på vej til lille hop over ugen efter renteafgørelse i USA