Europa/aktier: Lukkede i plus selv om lavere oliepriser trak energiaktier ned

Udgivet den 28-10-2024  |  kl. 17:50  |  

Et fald i oliepriserne lige over 5 pct. trak mandag ned i de europæiske energiaktier, som hen over dagen pressede brede fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks lige under vandlinjen. Men med hjælp fra de øvrige underindeks lykkedes det indekset at redde en fremgang på 0,4 pct. til 520,95 hjem.

Energiindekset lå ved slutningen af dagen 1,5 pct. lavere efter et dyk på 2,4 pct. tidligere.

Bag faldet i olieprisen lå ifølge nyhedsbureauet Reuters iranske udtalelser, som nedtoner weekendens israelske angreb og dermed risikoen for eskalering af konflikten i Mellemøsten.

NORSK ENERGI TIL BUNDS

På selskabsniveau noteredes blandt energiaktierne tilbagegang på 5,2 pct. til norske Var Energi, mens ligeledes norske Equinor faldt 3,9 pct., og de største, Shell, BP, Total og ENI, faldt 1,0-1,8 pct.

Men et af handelsdagens største minusser blev tildelt den hollandske sundheds- og teknologivirksomhed Philips, som faldt 16,9 pct., efter at selskabet skar markant ned for forventningerne til året, efter at en svag kinesisk efterspørgsel har kostet på indtjeningen i tredje kvartal.

Omvendt trak den schweiziske gigant inden for høreapparater, Sonova, op med 7,4 pct. tæt på toppen af Stoxx 600-indekset. Selskabet meldes på vej tilbage i den amerikanske detailkæmpe Costcos supermarkeder - nu med sit Sennheiser-apparat.

Den nyhed synes at have negativ effekt for Sonovas danske konkurrent Demant, som havnede på Stoxx 600-indeksets skyggeside med et fald på 3,3 pct.

.\\˙ MarketWire

Henning Lars Nielsen

Tags:  Europa❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

14:19 Novo-aktien falder i forbindelse med telekonference for analytikere
13:47 Europa/aktier: Investorer hilser Trump-sejr velkommen med aktiestigninger
12:16 USA: Grønne energiaktier dykker i formarkedet efter Trump-sejr
12:07 Trump som præsident kan betyde færre rentenedsættelse i USA på sigt vurderer strateg
11:58 Obligationer/middag: Renten sætter sig inden tale fra Lagarde og efter Trump-sejr
11:49 Vestas: Oversigt over analytikernes ændringer efter skuffende kvartalsregnskab
11:41 Pandoras regnskab overskygges af spareplan på grund af højere priser på sølv og guld
11:33 Aktier/middag: Tro på valgsejr til Trump tynger Ørsted og Vestas i næsten fladt C25
11:11 Ambu får sænket kursmål til 125 kr. fra 140 kr. af Danske Bank efter skuffende regnskab
10:40 Tesla tromler frem i formarkedet på udsigt til Trump-sejr
10:38 Novos trækhest fortsætter frem: Fruergaard ser fortsat betydelig efterspørgsel
10:31 Trump-sejr ikke kun skidt for Europa
10:26 Vestas får sænket kursmålet hos Danske Bank efter regnskabsskuffelse
10:22 Pandoras topchef varsler besparelser på grund af høje sølvpriser
10:12 Novos trækhest fortsætter frem: Fruergaard ser fortsat betydelig efterspørgsel
09:58 Aktieanalysechef: Højdramatisk udvikling for Ørsted og Vestas efter præsidentvalg
09:53 Rockwool køber grund i UK til opførelse af ny fabrik
09:44 Pandoras topchef varsler besparelser på grund af høje sølvpriser
09:32 Aktier/åbning: Svag rød åbning med store fald til Ørsted og Vestas og plus til Novo
09:20 Zealand Pharma ser kun små bivirkninger ved fedmekandidat