Europa/aktier: Råvarer og ringe regnskaber gav røde indeks

Udgivet den 19-07-2018  |  kl. 17:55  |  

Til forskel fra det danske aktiemarked, der lukkede positivt, holdt det europæiske sig altovervejende i rødt i torsdagens handel målt på det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks.

Det sluttede dagen med et minus på 0,2 pct., efter at indekset onsdag nåede det højeste niveau i en måned. Og den negative udvikling blev tilskrevet en kombination af nogle skuffende regnskaber og generel nedgang i råvarepriserne og de relaterede aktier.

Råvareaktierne faldt på sektorbasis 1,1 pct., mens selskaber inden for forbrugsvarer steg 0,9 pct. som bedst præsterede sektor.

På de store europæiske markeder steg FTSE 100-indekset i London 0,2 pct., mens CAC 40-indekset i Paris, og DAX-indekset i Frankfurt faldt 0,6 pct.

På selskabsplan var der ilde medfart til schweiziske Dormakaba, der producerer sikkerhedsdør-systemer. Aktien faldt 17,3 pct., efter at selskabet havde serveret en udsættelse af sine finansielle mål fra morgenstunden. En driftsmargin på 18 pct. ventes nu nået senest i 2020/21, hvilket er to år senere end tidligere varslet.

Torsdagens positive bidrag leverede blandt andet britiske Moneysupermarket, der tilbyder websider med sammenligning af priser inden for rejser og bankforretning.

Aktien steg 5,9 pct., efter at selskabet torsdag morgen rapporterede et halvårsoverskud på 2,95 pence per aktie. Såvel resultat, som omsætning og driftsoverskud oversteg ifølge Bloomberg News analytikernes forventninger.

/ritzau/FINANS

Henning Lars Nielsen

Tags:  Europa❯  Market Close❯  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
3,90%
 
10/12/18

 
2,25%
 
10/12/18

 
-0,01%
 
10/12/18

 
-3,41%
 
10/12/18

 
-4,26%
 
10/12/18

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder