Europa/aktier: Skiftede farve til grønt efter rentemøde

Udgivet den 25-01-2024  |  kl. 17:51  |  

Et svagt rødt minus blev ændret til et mere solidt grønt plus for de europæiske aktier efter rente- og pressemødet i Den Europæiske Centralbank, ECB, torsdag eftermiddag.

Her fastholdt banken helt som ventet sin toneangivende rente, indskudsrenten, på 4,0 pct., og på det efterfølgende pressemøde bekræftede bankens topchef, Christine Lagarde, at et rentefald til sommer er en mulighed.

Derudover oplyste hun, at stigningen i inflationen i eurozonen i december var mindre end ventet, og at der er udsigt til aftagende inflation i 2024.

I umiddelbar forlængelse af møderne blev det brede fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks løftet fra lige under 475 til lige over 478. Og indekset lukkede handelsdagen med et plus på 0,3 pct. til 478,48.

NOKIA I TOPPOSITION

Selskabsspecifikt og uafhængigt af udfaldet af rentemøde bragte den finske netværksproducent Nokia torsdag sig selv i positivt lys med et regnskab for fjerde kvartal, som overhalede markedets forventninger.

Omsætningen faldt ellers mere end ventet med 23 pct. til 5,71 mia. euro, hvor analytikerkonsensus lå på 6,19 mia. euro, men bedre indtjeningsmarginer end ventet efterlader omvendt et positivt indtryk. Den justerede driftsmargin endte i kvartalet på 14,8 pct. mod estimeret 12,5 pct. af analytikerne. Positivt var det også, at Nokia meldte om tegn på en stabilisering af forretningsmiljøet "med en bedring i ordretendenser".

Aktien steg 10,9 pct til toppen af Stoxx 600-indekset.

FLSMIDTH-RIVAL MELDER OM STABIL EFTERSPØRGSEL

Af mere danske relevans kunne svenske Sandvik rapporteret en stabil efterspørgsel i sin mineforretning, der konkurrerer med danske FLSmidth, mens billedet er mere broget i andre dele af forretningen. Ser man alene på mineforretningen, leverede Sandvik i fjerde kvartal en justeret driftsindtjening, EBITA, på 3,47 mia. svenske kr., som svarer til omkring 2,27 mia. danske kr. Aktien steg 3,5 pct.

Med på plussiden i Stoxx-indekset var også den svenske storbank SEB, som tjente flere penge i fjerde kvartal, men som ikke nåede ikke helt op på analytikernes forventninger.

Nettorenteindtægterne endte i kvartalet på 12,1 mia. svenske kr., mens analytikerne ifølge Bloomberg News havde estimeret nettorenteindtægter på 12,23 mia. svenske kr.

Til gengæld var nettoposten for finansielle transaktioner 11 pct. bedre end ventet på 2,39 mia. svenske kr.

Bankaktien steg 6,3 pct. på børsen i Stockholm.

Anderledes ringe klarede britiske IG Group Holding sig. Handelsplatformen, som udbyder finansielle produkter tabte 7,6 pct. efter præsentation af et halvårsregnskab med faldende overskud og varsel om, at de ufavorable markedsvilkår er fortsat ind i tredje kvartal.

.\\˙ MarketWire

Henning Lars Nielsen

Tags:  Europa❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Uønsket konkurrence pressede Delivery Hero i positivt marked
17:49 Porsches indtjening ramt af sløjt salg i Kina og opdaterede modeller
17:06 Fredagens obligationer: Luften gik af renteballonen efter inflationstal
17:05 Fredagens aktier: Mærsk sejlede forrest i lettet C25 efter inflationstal
16:29 Novos ugentlige insulin skal vurderes i USA 24. maj
16:01 USA: Michigan-indekset blev revideret ned i endelig opgørelse for april
15:35 USA/åbning: Positive regnskaber tager igen fokus efter fastholdt inflation
15:26 Tesla igen i myndighedernes søgelys: Undersøger tilbagekaldelse af 2 mio. biler
14:45 Lille aktielettelse efter uændret amerikansk kerneinflation
14:44 Valuta: Svækket yen skaber bekymring - dollar holder stand efter inflationstal
14:33 USA: Privatforbruget steg mere end ventet i marts
14:32 USA: Kerneinflation holdt niveau i marts
14:17 Aktivistinvestor øger aktiepost i ombejlede Anglo-American
13:50 USA/tendens: Stærke regnskaber fra Microsoft og Alphabet løfter humøret
13:47 Amerikanske oliekæmper falder i formarkedet efter skuffende regnskaber
13:03 Shape Robotics sikrer sig ordre på 224 mio. kr.
12:32 Coloplast er overbevist om at sårplejeprodukter lever op til nye tilskudskrav i USA
12:26 Boozt-direktør ser solskin forude efter udfordrende start på året
12:18 Europa/aktier: Thyssenkrupp topper grønt marked efter håndsrækning fra milliardær
12:04 Obligationer/middag: Renten siver fortsat inden vigtige amerikanske inflationstal