Europa/aktier: Stort europæisk indeks gik frem hjulpet af danske ingredienser

Udgivet den 18-06-2024  |  kl. 17:48  |  

De europæiske aktiebørser viste gode takter i tirsdagens handel, og den danske ingredienskoncern Novonesis var med en stigning på 5,8 pct. blandt de meste stigende i det store Stoxx 600-indeks.

Allerede fra dagens begyndelse pegede aktiepilen op i Europa, efter at børserne i USA mandag aften vendte rundt og vekslede indledende fald fra start til pæne plusser til slut.

Dagens slutresultat for Stoxx 600-indekset var et plus på 0,7 pct. til 515,01 støttet af sektorerne forsyning, materialer og energi på 1-1,5 pct.

Stigningen til Novonesis kom efter en opjustering af forventningerne, der blev annonceret mandag aften forud for tirsdagens kapitalmarkedsdag, som selskabet havde inviteret til i London.

Det var derimod en sløj aktiedag for franske Carrefour, der faldt 4,3 pct. Detailkæden kan ifølge avisen La Lettre stå over for en bøde på 200 mio. euro fra det franske finansministerium som følge af måden, det driver sine franchises på, skriver Bloomberg News.

Der var også fokus på den norske mediekoncern Schibsted, der rydder op i sin organisation og i den forbindelse vil nedlægge 250 stillinger.

- Efter at have gennemført frasalget af Schibsted Media er vi nu i en position, hvor vi kan begynde at lave afgørende tiltag for at forbedre vores lønsomhed som et mere fokuseret selskab og for at tilpasse os den makroøkonomiske situation, siger Christian Printzell Halvorsen, der er administrerende direktør hos Schibsted, i meddelelsen.

Schibsted-aktien steg 3,8 pct. på børsen i Oslo.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Europa❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

17:50 Europa/lukning: Delivery Hero og Just Eat sendt ned efter bud på konkurrent
17:31 Boozt sendt i vejret af planer om tilpasset kapitalstruktur
17:04 Bavarians markedsværdi steg 2 mia. kr. på bekymring for farligere variant af mpox
17:03 Novo Nordisk flopper med studie med blodtrykskandidat og tager milliardnedskrivning
17:03 Onsdagens aktier: Bavarian sendt på himmelflugt efter ny smitte - Novo dropper forsøg
17:02 Onsdagens obligationer: Renterne kravler op - tysk forbrugertillid skuffer
16:12 Salget af amerikanske boliger faldt meget mere end ventet i maj
16:07 Bavarian ser Jynneos være fuldt effektfuld mod ny og farligere mpox-variant
16:02 Salget af amerikanske boliger faldt meget mere end ventet i maj
15:55 Europæiske sundhedsmyndigheder i opråb: Brug ikke vægttabsmidler af kosmetiske årsager
15:46 USA/åbning: Rentefrygt giver rød start - Fedex og Rivian trodser med himmelflugt
15:03 Valuta: Yen rammer svageste niveau i 38 år
14:21 USA/tendens: Tro på Nvidia vender retur - Fedex og Rivian på himmelflugt
14:15 Chefstrateg om det franske valg: Forhøjet politisk risiko er den nye virkelighed
12:40 Amerikansk hårde hvidevareproducent stiger på rygter om muligt bud fra Bosch
12:29 Europa/middag: Delivery Hero og Just Eat sendes ned efter bud på konkurrent
12:22 Øget bekymring for mpox sender Bavarian Nordic på himmelflugt, vurderer analytiker
12:20 Mette Frederiksen ser stærk kommende Nato-chef i Mark Rutte
11:54 Bavarian: Ny og farligere udgave af mpox spreder sig angiveligt i Afrika
11:44 Aktier/Barclays: Investorerne er ikke længere så skræmte af udsigten til fransk valg