Europa/aktier: Tyske Siemens Energy løber fra Puma på grøn dag

Udgivet den 24-01-2024  |  kl. 12:26  |  

Der er tyske i top og bund af det europæiske aktiemarked onsdag middag, hvor de ledende børser ligge i plus. Handlen er præget af regnskaber, hvor Siemens Energy belønnes med et solidt plus, mens sportskoncernen Puma sendes ned.

Det brede europæiske aktieindeks Stoxx 600 går på den grønne sti med et plus på 1 pct.

Regnskabssæsonen er i fuld gang, og det ventes, at indtjeningen for selskaberne i det brede indeks i fjerde kvartal vil være faldet med 8,8 pct. i forhold til kvartalet forrige år, viser data fra London Stock Exchange, LSEG, ifølge Reuters. Omsætningen anslås at falde omkring 4,5 pct.

- Indtil videre har vi set rimelige regnskaber i Europa på trods af et ret udfordrende makromiljø. Det giver investorerne en chance for at fokusere lidt mere på virksomhedernes "fundamentals" og den generelle situation, siger Richard Flax, investeringschef hos Moneyfarm, til Reuters.

Risikoappetitten løftes blandt andet af, at den kinesiske centralbank, People's Bank of China, sænker kravet til, hvor meget landets banker skal holde i reserver med 50 basispoint. Det er gældende fra 5. februar. Det skal være med til at holde hånden under den skrantende kinesiske økonomi.

Luksusselskaber eksponeret mod Kina nyder godt af tiltaget, og LVMH, Kering og Richemont stiger i middagshandlen mellem 1,3-1,8 pct.

TYSKE SELSKABER I FOKUS

Siemens Energy stiger 6,7 pct. i middagshandlen, efter at den tyske energiindustrikoncern har leveret et stærkt regnskab, hvor især driftsindtjeningen i Gas & Power-forretningen, pengestrømmen og ordreindgangen var positiv læsning.

Hos finanshuset Jefferies pointerer Simon Toennesesen, at regnskabstallene overrasker på alle parametre hjulpet af en stærk ordreindgang inden for elnetforretningen Grid Technologies.

Modsat hænger Puma i dyndet med et minus på 6,2 pct. efter foreløbige regnskabstal, der skuffer markedet.

Blandt andet endte salget i den foreløbige opgørelse for kvartalet på 1,98 mia. euro mod ventet 2,26 mia. euro. Og driften målt på EBIT var på 94 mio. euro mod ventet 96,6 mio. euro ifølge estimater fra Bloomberg News.

Hollandske ASML stiger 6,6 pct., efter at mikrochipudstyrskæmpen har leveret en rekordstor ordreindgang i fjerde kvartal, der ligger ekstreme 165 pct. over analytikernes estimater.

Jefferies-analytiker Janardan Menon mener, den meget stærke ordreindgang understøtter selskabets 2025-udsigter om stærk omsætningsvækst og en bruttomargin på 54-56 pct.

Tallene for fjerde kvartal er over en bred kam bedre end ventede med en salgsvækst på 8,5 pct. til 7,24 mia. euro mod ventet 6,93 mia. euro samt en bruttomargin der er faldet 50 basispoint til 51,4 pct. mod ventet 50,8 pct.

.\\˙ MarketWire

Henning Lars Nielsen

Tags:  Europa❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

17:44 Europa/aktier: Rockwool endte i toppen af let stigende Stoxx 600
17:05 Trump Medias revisor anklages for omfattende svindel af de amerikanske børsmyndigheder
17:04 Fredagens aktier: Positiv ugeafslutning efter jobtal, regnskaber og Rockwool-opjustering
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald tiltog i styrke efter jobtal fra USA
16:15 Rockwool i stærk start på 2024: Estimaterne skal op, mener Jyske
15:32 USA/åbning: Jobtal giver ekstra vitaminboost til amerikanske aktier fra børsstarten fredag
14:57 Økonomer om amerikanske jobtal: Opbremsning er et skridt i den rigtige retning
14:54 Valuta: Dollar svækkes efter opbremsning i jobskabelsen i USA
14:37 C25 går lodret op og renter ned efter svage jobtal fra USA
14:35 Amerikansk rapport viser lavere jobskabelse og lønstigninger end ventet
14:00 USA/aktier: Apple står til stor gevinst fra start - jobtal er dagens joker
13:49 Rockwool opjusterer forventningerne til 2024 efter stærkt kvartal
13:17 Pandoras bestyrelsesformand sælger aktier for knap 5,7 mio. kr.
13:04 Ørsteds bestyrelsesformand købre aktier for knap en halv mio. kr.
13:01 Novo Nordisk og Mærsk stopper samarbejde med Copenhagen Pride
12:48 Europa/aktier: Danske selskaber i top og bund i stigende Stoxx 600
12:22 Obligationer/middag: Renterne er trukket lidt ned før jobtal fra USA
11:49 Danske Banks aktie presses ekstra af skuffelse over kommentarer om aktietilbagekøb
11:48 Aktier/middag: Danske Bank og Novo trækker C25 i rødt
10:49 ALK's topchef om optimeringsplan: Skal sikre råderum til investeringer og bedre bundlinje