Europa/lukning: Mindre fald efter svage Kina-tal og sænket kreditvurdering for Frankrig

Udgivet den 16-12-2024  |  kl. 17:53  |  

De europæiske aktier tabte terræn mandag i kølvandet af skuffende detailsalgstal fra Kina, mens det franske aktiemarked hang ekstra i bremsen, efter at Moody's har sænket sin kreditvurdering af Frankrig.

- Det er klart, at Kina tynger de europæiske markeder, siger Andrea Tueni, chef for aktiehandel hos Saxo Banque France, ifølge Bloomberg News.

Investorer venter på flere initiativer fra den kinesiske regering, der skal sætte gang i økonomien, uddyber han.

Samlet set faldt det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks med 0,1 pct., hvor især et minus på 0,7 pct. for det franske Cac-indeks trak ned.

Moody's sænkede natten til lørdag uventet Frankrigs kreditvurdering.

- I øjeblikket er der ingen panik, siger Andrea Tueni og bemærker, at rentepræmien på franske tiårige statsobligationer over de tyske rivaler - et nøje overvåget mål for risiko - ikke er steget væsentligt.

Motoren hakkede lidt i bilsektoren med fald på 3,2 pct. for BMW og 3,9 pct. for Mercedes-Benz.

I samme sektor faldt Porsche med 2,6 pct., efter at luksusbilkoncernen har suspenderet sin prognose som følge af en forventet nedskrivning på ejerandelen i Volkswagen.

Den britiske bettingkoncern Entain dykkede 6,3 pct., efter at selskabet, som står bag spiltjenester som Ladbrokes og Bwin, er blevet sagsøgt af australske tilsynsmyndigheder.

Med til at reducere faldet for Stoxx 600-indekset var et plus på 3,1 pct. for danske Novo Nordisk, der er klar til at overtage tre Catalent-fabrikker efter den amerikanske godkendelse af Novo Holdings køb er kommet i hus.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Europa❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:53 Europa/lukning: Mindre fald efter svage Kina-tal og sænket kreditvurdering for Frankrig
17:46 Pandora mere end 105 mia. kr. værd på rekorddag
17:16 Der er mere at komme efter i Tesla - finanshus sætter kursmål over 500 dollar
17:03 Mandagens obligationer: Uændret rente efter PMI-tal og tale fra ECB-topchef
17:03 Mandagens aktier: Novos solide optur sørgede for grønt C25
16:11 Finanshus venter amerikansk centralbank sætter rentefarten ned
15:40 USA/åbning: Ombejlede teknologiaktier sørger for fremgang fra start
14:44 Carnegie skruer op for potentialet i Per Aarsleff og siger stadig "køb" til aktien
14:38 Amerikansk erhvervstillid står i stampe og skuffer gevaldigt
14:21 Markederne ser frem mod Trumps indsættelse med nogen nervøsitet
14:14 USA/tendens: Grøn start i sigte på håb om rentenedsættelser
13:50 Vægttabsmidler får flere amerikanere til at søge læge
13:34 Europa/middag: Sur dag efter svage nøgletal fra Kina og sænket fransk kreditvurdering
11:54 Obligationer/middag: Uændret rente med fokus på ECB-chefer og PMI-tal
11:35 Danske Bank skifter ud på chefposten i den svenske afdeling
11:19 Microstrategy belønnes i formarkedet for optagelse i Nasdaq-100
11:19 Aktier/middag: Solidt Novo-plus er ikke nok til at holde C25 i grønt
10:38 ECB-topchef: Den europæiske inflationskamp er ved at nå sin ende
10:01 Eurozonen: Aktivitetsindeks stiger og overrasker positivt i december - service trækker op
09:51 Frankrig: Politisk uro har banket erhvervsaktiviteten i bund