Europa/lukning: Skærpet retorik fra Iran sender aktier ned og olie op

Udgivet den 18-10-2023  |  kl. 17:54  |  

Aktierne drattede i Europa mens olieprisen steg onsdag, efter at Iran har intensiveret retorikken mod Israel. Det er sket, efter at en eksplosion på et hospital i Gaza har kompliceret de diplomatiske bestræbelser på at tøjle konflikten i Mellemøsten.

Negative kursreaktioner for regnskabsaktuelle selskaber var også med til at trække ned i det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks, der onsdag samlet faldt 1,1 pct.

Olieprisen var onsdag eftermiddag steget 1,6 pct. til 91,36 dollar per tønde for den europæiske referenceolie, Brent, hvilket fulgte i kølvandet af, at udenrigsministeren for olieeksporterende Iran har opfordret til et olieembargo mod Israel.

- Risikoen for en eskalering er steget på baggrund af de seneste nyhedsrapporter om hospitalsbombningen, siger Jane Foley, chef for valutastrategi hos Rabobank, ifølge Bloomberg News.

- Ved enhver klar eskalering kan vi forvente at se en øget risikoaversion, fortsætter hun.

Den stigende oliepris understøttede olieselskaberne med plusser på 1,0 pct. til både franske Totalenergies og norske Equinor.

En skuffende ordreindgang var omvendt med til at sende både den hollandske mikrochipudstyrsgigant ASML samt den schweiziske industrikoncern ABB lavere med henholdsvis 3,4 og 6,5 pct.

Blandt dagens positive regnskabsmæssige historier var svenske Handelsbanken, der steg 5,0 pct., efter at blandt andet nettorenteindtægterne landede højere end ventet i tredje kvartal.

Den tyske sportstøjsproducent Adidas offentliggjorde foreløbige tal for tredje kvartal og opjusterede forventningerne til hele 2023 efter en bedre end ventet underliggende udvikling.

Det fik investorerne til at sende aktien 3,2 pct. højere.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Europa❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

09:40 Deliveroo løftes på rygter om opkøbsinteresse fra Doordash
09:07 Aktier/åbning: Zealands sejrsstime stoppes af aktiesalg med rabat i ellers lysegrøn start
08:53 Obligationer/åbning: Renterne kravler lidt op fra start - tysk forbrugertillid skuffer
08:44 Green Hydrogen afslutter pålidelighedstest: Giver mulighed for bindende kontrakter
08:41 NKT har stærk ordrebog - men det er indregnet i prisen vurderer Jyske Bank
08:17 Aktier/tendens: Zealand Pharma i fokus med løftet aktiesalg i positivt marked
08:01 Tysk forbrugertillid tager overraskende dyk i måling for juli
07:45 NKT får løftet kursmålet med knap 6 pct. af Berenberg
07:31 Råvarer: Oliepriserne på vej op igen forud for officielle lagertal
07:20 Obligationer/tendens: Renterne vender til lille plus - investorerne afventer inflationstal
07:11 ECB's Rehn ser sats på yderligere to rentesænkninger i år som rimeligt
06:32 Asien: Stigninger for anden dag i træk
06:32 Valuta: Dollar uændret trods strammeragtige kommentarer fra Fed-direktører
06:32 USA/T-bond: Små rentestigninger på vent-og-se-tirsdag
06:32 USA/lukning: Nvidia i comeback sikrede aktieplus tirsdag
06:30 Kalender med link - onsdag den 26. juni
17:46 Europa/lukning: Airbus snublede i mangel på reservedele - Zealand Pharma fortsatte optur
17:24 Zealand efter tre rekorder på stribe: Indleder salg af nye aktier for over 6 mia. kr.
17:04 Tirsdagens aktier: Novo trak eliteindeks i grønt - Zealand Pharma fortsatte op
17:02 Novo Nordisk sætter rekord: Markedsværdien passerer 4500 mia. kr.