Europa/lukning: Usikkerheden tog over efter frygt for eskalering i Mellemøsten

Udgivet den 12-04-2024  |  kl. 17:54  |  

Der var stigninger over en bred kam på aktiebørserne i Europa frem til tidligt på eftermiddagen fredag, men forlydender om at Isreal forbereder sig på et angreb fra Iran, var sidenhen med til at vende billedet.

Det brede europæiske Stoxx 600-indeks holdt sig dog lige akkurat i plus, men et meget spinkelt et af slagsen, efter at det ved 14.30-tiden havde ligget pænt i et plus omkring 1 pct.

- En direkte konfrontation mellem Israel og Iran vil betyde en markant eskalering af konflikten i Mellemøsten og vil føre til en signifikant stigning i oliepriserne, skriver analytiker Carsten Fritsch fra Commerzbank i en kommentar ifølge Bloomberg News.

Oliepriserne steg da også i løbet af eftermiddagen, og modsat det generelle aktiemarked sendte det også olieselskaberne i vejret med 2,4 pct. i Stoxx 600.

Forsyningsselskaberne lå også godt til med en stigning på 1,9 pct., mens cyklisk forbrug og it-aktierne faldt henholdsvis 1,3 og 0,7 pct.

I indekset var danske Ørsted blandt de bedst præsterende med et plus på 4,5 pct., efter at selskabet fik løftet anbefalingen hos norske Oddo til "outperform" fra "neutral".

Tyske Thyssenkrupp planlægger som følge af lave stålpriser og få investeringer at reducere sin produktion og kapacitet. Det rammer stålforretningen, som i forvejen er under pres og har været det i årevis.

- En kapacitetsreduktion vil give mening, lyder det fra Christian Obst, analytiker hos Baader Bank, ifølge Bloomberg News.

Den lavere kapacitet betyder nu, at selskabet står over for at skulle fyre. Det vil primært være på selskabets største stålværk i den tyske by Duisburg, oplyser Thyssenkrupp. Det fremgår dog ikke, hvor mange job der vil være tale om, og ingen endelige beslutninger er truffet.

Aktien endte 0,9 pct. lavere.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Europa❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

11:45 Aktier/middag: Høj stemning med Ambu i vinderposition
11:38 Djurslands Bank leverer stærkeste første kvartal nogensinde
11:02 Industriproduktionen i eurozonen steg lidt mere end ventet
10:42 FLSmidth melder om fremdrift i salg af Cementdivision men omsætning i Mining skuffer
09:45 FLS-finansdirektør: Der er bingo på alle plader
09:29 Obligationer/åbning: Renten falder let før inflationstal kan give reaktion
09:22 Kommende Mærsk-partner løfter bunden af forventningerne
09:15 Aktier/åbning: Salgstal sender Lundbeck op mens FLS sendes ned på faldende omsætning
08:58 Sydbank: Stor interesse for FLS' cementforretning kan give let positiv reaktion
08:57 H+H øger underskud, men fastholder forventning - ser forbedring i UK og Polen
08:52 Lundbeck-chef om Rexulti-skuffelse: Vokser stærkt trods midlertidig suspension i depression i USA
08:47 FLS-finansdirektør: Der er bingo på alle plader
08:23 Aktier/tendens: Lundbeck-salgstal kan give god start - FLS og Rockwool tager fokus
08:05 Lundbeck flyvende fra start i 2024 trods bump på vejen for nøgleprodukt
08:00 Stort fald i det fuldførte byggeri i første kvartal 2024
08:00 Producent- og importprisindekset falder fortsat
08:00 Psykiske lidelser hyppigere blandt NEET-gruppen
07:21 Obligationer/tendens: Små rentebevægelser ventet før inflationstal kan give reaktion
07:13 Råvarer: Oliepriserne stiger på forventninger om fald i de amerikanske råolielagre
07:11 Mærsks asiatiske konkurrenter falder tilbage onsdag