Europa/middag: Sivende tendens efter fald i Volvo Cars og schweizisk medicinalkoncern

Udgivet den 05-03-2024  |  kl. 12:43  |  

Aktierne får et lille tryk baglæns på de fleste europæiske aktiemarkeder tirsdag, hvor der dog også er flere positive elementer. Det gælder eksempelvis norske Tomra og også den franske elektronikkoncern Thales.

Derimod falder blandt andet Volvo Car med 5 pct., efter at bilproducenten har annonceret et fald i bilsalget på 2 pct. i februar.

Desuden mister den schweiziske medicinalkoncern Sandoz 4,5 pct., efter at selskabets finansdirektør, Colin Bond, har besluttet at gå på pension med udgangen af juni. Meldingen er overraskende og kan skabe bekymring op til regnskabet på onsdag i næste uge, vurderer RBC Capital Markets, med henvisning til at det er mindre end et år siden, at Sandoz blev udskilt fra Novartis og selvstændigt børsnoteret. Det skriver nyhedsbureauet Dow Jones.

Ny finansdirektør i Sandoz bliver Remco Steenbergen, der kommer fra en tilsvarende stilling i Lufthansa.

I den modsatte grøft ligger norske Tomra, der laver returpantsystemer, hele 11 pct. højere.

EU-Parlamentet har netop indgået en foreløbig politisk aftale om ny regler for indsamling af emballage. Senest i 2029 skal medlemslandene have sikret indsamling af mindst 90 pct. af alle flasker og dåser beregnet til drikkevarer.

Der er også rift om den franske elektronikkoncern Thales, der producerer til både luftsfarts- og forsvarsindustrien.

Aktien stiger 7,7 pct. efter at have annonceret et driftsoverskud, EBIT, for hele 2023 på 2,13 mia. euro eller 10 pct. mere end året før. Omsætningen steg knap 5 pct. til 18,43 mia. euro.

For indeværende år venter selskabet en omsætning på 19,7-20,1 mia. euro.

Citi-analytiker Charles Armitage hæfter sig i regnskabet ved en stærk ordreindgang drevet af forsvars- og sikkerhedsdelen af forretningen, skriver Bloomberg.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Europa❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

09:16 Aktier/åbning: Danske Bank til bunds i rød åbning på ny stor regnskabsdag - ALK stikker af
09:12 Novonesis-finansdirektør ser selskabet nå i land med 2024-mål trods blød start
09:11 Danske Bank trækker solidt overskud i land i ellers fortsat usikker økonomi
09:08 Netcompanys topchef: Uden påskeeffekten ligger marginen over prognoseintervallet
08:55 Råvarer: Oliepriserne stabiliserer sig og går mod et ugentligt fald
08:35 Norsk storbank spår stor kursstigning i ALK oven på voldsom vækst i europæisk tabletsalg
08:29 Aktier/tendens: Danske Bank, Novonesis og ALK indtager rampelyset på ny stor regnskabsdag
08:17 Netcompanys indtjeningen overraskede positivt i første kvartal - vinder ny kontrakt
08:12 ALK-Abelló får løftet anbefaling til "køb" fra "hold" hos Nordea
08:03 Danske Banks topchef: Vi fortsætter med stabile og tilfredsstillende resultater
07:45 Danske Bank går et gear op på bundlinjen - renteindtægter skuffer
07:43 Netcompany overrasker positivt på driften i første kvartal men omsætning skuffer
07:17 Obligationer/tendens: Rente kan tikke let ned før jobrapport
07:10 Svitzer får indledt døkning med en købsanbefaling af Citi
07:02 Asien: Stigninger over alt mens investorerne i Japan og fastlands Kina er fraværende
07:01 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag
07:00 Huscompagniet får løftet kursmålet af Carnegie efter regnskab
06:34 Pandoras kursmål løftet 10 pct. af norsk finanshus
06:34 GN's kursmål løftet 9 pct. hos norsk finanshus
06:34 Mærsk kursmål reduceret med 500 kr. af amerikansk storbank