Europa/middag: Stigende renter trykker teknologi- og ejendomssektoren

Udgivet den 26-09-2023  |  kl. 13:08  |  

Der er pres på de europæiske aktiemarkeder tirsdag middag, hvor den seneste tids stigende obligationsrenter til de højeste niveau i over et årti lægger pres på en lang række sektorer.

Værst går det teknologiaktierne, hvis værdisætning ofte kommer under pres, når renterne stiger. Også ejendomssektoren falder, og det samme gør konjunkturfølsomme brancher, som blandt andet bilbranchen.

Det paneuropæiske Stoxx 600-indeks taber 0,5 pct. trods marginal fremgang i defensive sektorer som medicinalbranchen.

Blandt enkeltaktierne falder rejsekoncernen TUI med over 4 pct., og det skyldes ifølge Bloomberg News netop bekymring over de høje renter, skriver Bloomberg News.

- Høje låneomkostninger dæmper forbrugsmulighederne og øger leveomkostninger, så det kan skabe bekymring for, hvordan det vil påvirke bookingerne fremadrettet, skriver Susannah Streeter, markedschef hos Hargreaves Landsdown, om TUI's nedtur i en email ifølge Bloomberg.

Værst i Stoxx 600-regi går det norske Nel. Aktien falder yderligere 7 pct. til 8,42 norske kr. oven i et dyk på 11 pct. mandag, hvor børshuset Fearnley Securities ifølge Bloomberg skrev en kritisk note om forsinkede projekter og høje kapitalomkostninger.

Fearnley skar desuden sit kursmål til 7 norske kr., altså fortsat et godt stykke under tirsdagens børskurs.

Blandt de sektorer, der nyder godt af stigende renter, er banksektoren. Den britiske storbank Barclays stiger mest i Stoxx 600-regi tirsdag middag med 3,2 pct., efter at Morgan Stanley har hævet sin anbefaling til "overvægt".

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Europa❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

17:44 Europa/lukning: Delivery Hero strøg til bunds i fladt Europa - fransk lettelse aftog
17:06 Mandagens aktier: Carlsberg belønnet for britisk køb mens Mærsk hang i bremsen
17:00 Mandagens obligationer: Stilhed før inflationstunge dage - renten veg en anelse
16:48 Demant får højere anbefaling hos amerikansk finanshus
16:38 Parken bekræfter bud på islandsk angriber - men der pågår lige nu ingen forhandlinger
16:35 Investeringsstrateg: Danskernes yndlingssektor har det svært op til amerikansk valg
16:24 Skybrud og kraftigt sommerblæsevejr gav færre skader end frygtet
16:19 Tysk madleveringsselskab risikerer milliardbøde
16:05 Nato fortsætter oprustning men befolkninger er skeptiske
15:57 Biden sender brev ud med klar besked om fortsat kandidatur
15:41 USA/åbning: Lunken start med fortsat rekordjagt - Morphic tordner op efter Lilly-køb
15:23 Helle Thornings mand Stephen Kinnock får ministerpost
14:41 Tysk fagforeningschef forudser størst jobtab hos DB Schenker ved DSV som ny ejer
14:11 USA/tendens: Rekordretræte i sigte - fokus på Boeing og rekorder til Apple og Meta i sigte
13:29 Udsigt til fred i Gaza sender Mærsk-aktier 10 procent ned
13:27 Valuta: Fransk valg holder hånden under euro
13:17 Eli Lilly køber amerikansk medicinalselskab - aktie brager op
13:16 KORR: Sydbank om Carlsbergs opkøb: Britvic er et godt køb men ikke et røverkøb
12:59 Frankrigs Macron beder Attal blive som premierminister
12:30 Europa/aktier: Fransk medvind til aktier - britisk forsikringsselskab i top på bud