Europa/middag: Tysk industrikæmpe og fransk luksuskoncern brager op

Udgivet den 16-10-2020  |  kl. 13:26  |  

Stemningen er positiv på de europæiske aktiemarkeder ved middagstid fredag, efter at torsdagen bød på negative aktieindeks, hvor fortsat stigende smittetal og manglen på en amerikanske hjælpepakke gjorde investorerne nervøse for den globale økonomi.

Fredag stiger det britiske FTSE 100-indeks 1,4 pct., det franske CAC 40-indeks sendes 1,7 pct. op, ligesom det tyske DAX-indeks ligger 0,9 pct. højere. For det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks er der tale om en stigning på 0,9 pct.

Helt i toppen af indekset har den tyske industrikoncern Thyssenkrupp placeret sig, efter at privatejede Liberty Steels er kommet med et ikke-bindende købstilbud på Thyssenkrupps stålforretning.

Det skriver Bloomberg News mandag morgen og Liberty Steel bekræfter købstilbuddet i en meddelelse.

Prisen på købstilbuddet fremgår ikke af meddelelsen, men ifølge den tyske avis Der Spiegel er der tale om en pris på "flere mia. euro".

Aktien stiger med 13,4 pct. på børsen i Frankfurt.

Den franske luksusgigant LVMH følger efter med en stigning på 6,3 pct. på børsen i Paris.

Efter et par hårde måneder kom der gang i efterspørgslen efter modetøj og tasker hos den franske luksusgigant i årets tredje kvartal.

I forretningsområdet mode- og lædervarer kunne LVMH glæde sig over en organisk vækst på 12 pct. i tredje kvartal efter et hårdt første halvår.

LVMH, der blandt andet har sælger tasker fra Louis Vuitton og Dom Pérignon-champagne, måtte ellers nøjes med en samlet organisk vækst i kvartalet på minus 7 pct. Og i årets første ni måneder samlet set faldt salget på organisk basis med 21 pct., viste en salgsopdatering torsdag efter børslukketid.

I den mindre sjove ende af indekset har svenske Sandvik placeret sig med et fald på 2,7 pct.

Fredag har selskabet fortalte, at salget i faldt med 11 pct. til 20,15 mia. svenske kr. i tredje kvartal, og det er lavere end de 20,51 mia. svenske kr., analytikerne havde sat næsen op efter ifølge Bloomberg News.

Den justerede driftsindtjening dykkede samtidig med 24 pct. i kvartalet til 3,49 mia. svenske kr., hvilket omvendt er en spids over analytikerprognosen på 3,32 mia. svenske kr.

/ritzau/FINANS

Cecilie Veile

Tags:  Europa❯  Shares❯  Intraday❯ 

Relaterede nyheder