Europas vindmarked steg 27 pct.: Men tempoet skal op for at nå mål

Udgivet den 17-02-2020  |  kl. 13:05  |  

Der blev sidste år installeret vindmøller med en samlet kapacitet på 15,4 gigawatt i Europa, hvilket var 27 pct. mere end året før, men installationerne skal fordobles for at nå de mål, der er blevet fastlagt i "Green Deal".

Det oplyser den europæiske brancheorganisation Wind Europe i en pressemeddelelse mandag.

Sidste års installationer udgjordes af 11,8 gigawatt landmøller og 3,6 gigawatt havmøller, og Europa har nu 205 gigawatt vindenergi samlet set, hvilket dækkede 15 pct. af det europæiske elforbrug sidste år.

- Vind udgjorde 15 pct. af Europas elektricitet. Men Europa bygger ikke nok vindmølleparker til at levere EU's mål om, at det skal udgøre halvdelen af Europas elektricitet i 2050.

- Klimaneutralitet og "Green Deal" kræver, at Europa installerer over dobbelt så meget vindenergi hvert år, som det gjorde i 2019. Og væksten skal komme fra både onshore og offshore vind, siger Giles Dickson, som er administrerende direktør for Wind Europe.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯ 

Relaterede nyheder