Eurozonen/økonomer: Lav inflation øger presset på ECB - NY

Udgivet den 31-03-2014  |  kl. 13:50  |  

Den lave inflation i eurozonen øger muligheden for en rentenedsættelse fra Den Europæiske Centralbank på torsdag. Det vurderer danske bankøkonomer, der dog er uenige om udfaldet.

Hos Sydbank ventes en rentenedsættelse på 15 basispoint til rekordlave 0,1 pct. Danske Bank venter en mindre sænkning på 10 basispoint til 0,15 pct., mens Handelsbanken ser øget mulighed for en sænkning, men hælder til, at ECB finder andre måder at stimulere økonomien. Nykredit venter derimod ingen lempelse på baggrund af inflationstallene, der viste en stigning på bare 0,5 pct. på årsbasis i marts. Dermed steg priserne mindre end økonomernes estimat på 0,6 pct. ifølge Bloomberg News, og også markant mindre end ECBs målsætning på 2 pct. på mellemlangt sigt.

- Vi forventer, at den lave inflation bliver tungen på vægtskålen, og at ECB lemper pengepolitikken yderligere. Det kan allerede ske på torsdag. ECBs udfordring er dog, at den nuværende udlånsrente på 0,25 pct. allerede skraber bunden og derfor ikke kan sænkes meget mere. Vi forventer dog, at ECB sænker udlånsrenten til rekordlave 0,10 pct., skriver makroanalytiker i Sydbank Kim Blindbæk i en kommentar.

ECB kan ifølge Sydbank dog også følge et andet spor og udlade at sterilisere opkøb af obligationer fra SMP-programmet ved at kræve, at bankerne deponerer et tilsvarende beløb i ECB.

Den lave inflation underbygger også Danske Banks tro på en lille rentenedsættelse. Banken erkender dog, at det er svært at forudsige.

- Tillidsindikatorerne i eurozonen fortsætter med at bekræfte opsvinget, og risikoen er, at ECB atter fokusere på den bedre vækst i stedet for sit mandat vedrørende prisstabilitet, skriver analytiker i Danske Bank Pernille Bomholdt Nielsen.

Hos Nykredit venter man, at ECB holder renten i ro.

- Dagens tal holder et lille vindue åbent for handling fra ECB, men vi vurderer fortsat, at ECB ikke vil reagere på to måneder med svage inflationstal på grund af faldende energipriser og sæsoneffekter fra påsken, vurderer økonom i Nykredit Lisette Rosenbeck i et notat.

Cheføkonom i Handelsbanken Jes Asmussen lægger sig midt imellem de øvrige økonomers synspunkter.

- Dagens svage inflationstal kan meget vel være dråben, der får ECB på banen med deciderede rentenedsættelser på torsdag - sandsynligheden for, at det sker, er i hvert fald steget - om end vi fortsat ikke ser det som det mest sandsynlige scenarie. I stedet tror vi, at ECB vil finde andre måder at forsøge at stimulere økonomien, med en vis sandsynlighed for, at vi vil se en mere aktivistisk tilgang til at forsøge at svække euro, konkluderer Jes Asmussen i et notat.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

12:43 Europa/aktier: Vigtigt aktieindeks på vej mod værste måned i et år
12:39 Renten har peaket - vi skal finde indtjening andre steder siger Danske Banks topchef
12:09 Obligationer/middag: Eurozonens inflationstal skuffer - renten ligger en smule højere
11:47 Aktier/middag: Stærk regnskabstrio forhindrer ikke nyt C25-dyk
11:27 Gubra i stejl nedtur: Tysk partner skrinlægger vægttabskandidat
11:19 Inflationstakten i eurozonen stiger - seniorøkonom afblæser panik
11:17 Gubras tyske partner skrinlægger vægttabskandidat - aktien falder tungt
11:14 Prisen på containerfragt stiger for første gang i 15 uger
10:59 Coloplast-rival styrtdykker efter modvind i Kina
10:34 Carlsbergs topchef: Forbrugerne holder igen og særligt i Kina er forbruget skruet ned
10:01 Netcompany/CEO: Øget aktietilbagekøbsprogram vidner om tro på selskabet og kunderne
09:36 Aktier/åbning: Mærsk og Danske Bank jorder indledende kursfald
09:24 Danske Banks opjustering overrasker - men kvaliteten af den skuffer
09:17 Rederiet Norden ramt af svage tankrater: Koster toppen af prognosen
09:05 Mærsk-analytiker: Svag fremgang i fragtede containere kan blive en udfordring
08:57 Kvaliteten af Danske Banks opjustering kan diskuteres mener analytiker
08:53 Mærsk-analytiker: Svag fremgang i fragtede containere kan blive en udfordring
08:47 Kvaliteten af Danske Banks opjustering kan diskuteres mener analytiker
08:46 Fransk inflation gik lidt frem i oktober mod forventning
08:39 Obligationer/åbning: Rentestigning fra start på stor nøgletalsdag