Eurozonen/DI: Økonomisk tillid fastholder højt niveau

Udgivet den 29-11-2021  |  kl. 11:34  |  

Den økonomiske tillid er i november faldet for både EU og eurozonen, men den fastholder et højt niveau trods tilbagegangen.

Det skriver Dansk Industris (DI), cheføkonom Allan Sørensen efter offentliggørelsen af tillidstallene fra EU Kommissionen.

Den samlede økonomiske tillidsindikator for eurozonen faldt i november til 117,5 fra 118,6 måneden før, mens den for EU er faldet til 116,5 fra 117,6.

- Det er især en lavere forbrugertillid, der trækker ned i vurderingen, siger Allan Sørensen, der pointerer, at den samlede tillid stadig ligger på et meget højt niveau, der viser klare tegn på fortsat fremgang i økonomien.

Cheføkonomen fremhæver, at industrivirksomhederne fører an med en høj tilid til den aktuelle situation.

- Jeg frygter dog, at tilliden har lidt et yderligere knæk over de seneste uger, hvor coronasmitten er gået kraftigt i vejret igen, siger Allan Sørensen, der dog ikke venter, at det vil punktere den gode stemning.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  macro❯  Eurozonen❯ 

Relaterede nyheder