Exiqon laver aftale med National Cancer Institute

Udgivet den 16-10-2007  |  kl. 13:46  |  

Exiqon laver forskning og udviklingsaftale med National Cancer Institute (NCI) omkring udviklingen af microRNA-baseret diagnostik til tyktarmskræft.

Specifikt skal samarbejdspartnerne i henhold til aftalen identificere miRNA ekspressions-signaturer forbundet med forstadiet og udviklingen af tyktarmskræft samt udvikle diagnostiske værktøjer til at identificere patienter, så de kan få det rette kliniske behandlingsforløb, oplyser selskabet.

- Dette samarbejde er et vigtigt skridt i udviklingen af kræftdiagnostik ved brug af microRNA. Med denne aftale med NCI vil vi kunne videreudvikle vores unikke LNA-teknologi, så den kan bruges til at gøre store fremskridt i kræftdiagnostik og -forskning, udtaler Lars Kongsbak, administrerende direktør for Exiqon.

Forskerne hos Exiqon vil under hele studiets varighed komme til at arbejde med den genetiske afdeling hos NCI’s center for kræftforskning.

Exiqons fastholder forventninger til årets resultat.


/asb

Udgivet af: NPinvestordk