For første gang siden efteråret stiger det samlede udbud af boliger

Udgivet den 14-03-2022  |  kl. 19:00  |  
Villaer i Danmark (Foto: Boligsiden.dk, David Buchmann)

Det samlede udbud af boliger i Danmark er steget de sidste to uger, viser Boligsidens nye ugetal. Det er første gang siden uge 41 i efteråret 2021, der sker en stigning i det samlede antal boliger til salg. Foto: Boligsiden.

Når forårssolen vinder kampen over vintermørket, begynder der som regel også at ske ændringer på boligmarkedet. Og netop nu tyder noget på, at nye tendenser begynder at spire i takt med forårets komme.

Ifølge Boligsidens nye ugetal blev der i sidste uge (uge 10) sat 2.598 boliger til salg. Det er det højeste antal nye sælgere på ugebasis i 2022, og det er samtidig fjerde uge i træk, at der sker en stigning i antallet af nye boliger til salg.

"Foråret er på vej, og det kan også mærkes på boligmarkedet. Lige nu ser vi flere sælgere, der kommer ud af vinterhiet og sætter deres bolig til salg. Det er gode nyheder for de mange købere, der fortsat er på boligjagt, som får flere muligheder at vælge imellem," siger Birgit Daetz.

Nu stiger udbuddet endelig igen

Det er ellers ikke fordi, sælgerne har været fraværende i de mange forudgående uger. Tværtimod er der i løbet af årets første 10 uger sat over 20.600 boliger til salg, hvilket er mere end de cirka 19.300 der i gennemsnit er sat til salg i samme periode i årene 2015-2019.

Udfordringen har i stedet været, at efterspørgslen samtidig er stor, og at rigtig mange af boligerne derfor også bliver solgt på relativt kort tid. Omsætningshastigheden er så at sige høj, hvilket har fået det samlede udbud af boliger til at dale uge for uge siden efteråret 2021 - selvom der er sat mange boliger til salg.

Men foruden en stigning i antal boliger til salg viser Boligsidens nye ugetal også, at der faktisk er sket en lille stigning i det samlede udbud i løbet af de sidste to uger.

"Udbudskurven har længe haft et ganske svagt fald i takt med den store efterspørgsel, men nu ser vi for første gang siden efteråret en stigning, og det er en rigtig god nyhed, hvis den tendens fortsætter her i foråret, som vi har været vant til før coronatiden. Det vil bidrage til en bedre balance på markedet, og måske kan foråret få sælgerlysten til at spire endnu mere og dermed få det samlede udbud til at blomstre," siger Birgit Daetz.

Efter stigningen i det samlede udbud i uge 10 er der nu samlet cirka 36.200 boliger til salg på Boligsiden.

The post For første gang siden efteråret stiger det samlede udbud af boliger first appeared on Boligsiden - Bolignyheder.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

11:36 Unibrew får trimmet kursmålet men fastholdt købsanbefalingen hos Nordea
10:44 Britiske byggefirmaer stiger efter positive meldinger fra en af de store aktører
10:02 Morgan Stanley ser kortsigtet usikkerhed for Novo-aktien
09:38 Storebrand leverer vækst - men skuffer analytikerne på flere parametre
09:22 Råvarer: Oliepriserne udbygger fald efter meldinger om lagerophobning i USA
09:18 Aktier/åbning: Carlsberg og Unibrew til tops efter stærke meldinger fra Heineken
09:14 Lundbeck får tildelt hastebehandling af middel mod MSA i USA
09:10 Heineken sælger flere øl og tror på mere vækst - aktien flyver op med 13 pct.
09:09 Zealand Pharma får genoptaget dækning af Morgan Stanley med anbefalingen "ligevægt"
09:04 NNIT-aktie brager ned efter ændrede forventninger og salgsanbefaling
08:54 Ørsted får sænket anbefalingen af Bank of America: Ser omkostninger ved ny plan
08:49 Obligationer/åbning: Rolig åbning før inflation og Powell tager fokus
08:20 Ørsted/BofA: Sænker anbefaling til "neutral" fra "køb"
08:00 Aktier/tendens: Grøn åbning i vente men skuffende prognose kan ramme NNIT
07:55 Prisen på aluminium dykker for anden dag i streg efter Trumps toldplaner
07:29 Heineken sælger flere øl og tror på mere vækst
07:26 Siemens Energy slog forventningerne i første kvartal - Gamesa fortsat tabsgivende
07:08 NNIT får salgsanbefaling og markant lavere kursmål efter nye forventninger
06:57 Obligationer/tendens: Inflation og Powell kommer i fokus
06:39 Asien: Investorerne afventer amerikansk inflationsrapport