Facebook-ejer vil skille sig med sine dårligst præsterende medarbejdere

Udgivet den 14-01-2025  |  kl. 17:05  |  

Meta planlægger at skille sig af med omkring 5 pct. af sine dårligst præsterende medarbejdere, blot for at genbesætte stillingerne senere i år. Det fremgår af et internt notat sendt til medarbejdere ifølge Bloomberg News.

- Jeg har besluttet at hæve barren for performance management, og sende de dårligst præsterende ud hurtigere, siger topchef Mark Zuckerberg ifølge notatet.

Ifølge Zuckerberg vil Meta, der blandt andet ejer Facebook og Instagram, samtidig kompensere i form af "generøse fratrædelsesordninger".

Samtidig understreges det, at afskedigelserne kommer oven i de omkring 5 pct. af medarbejderne, der forlader selskabet ved frivillige fratrædelser i perioden.

Mark Zuckerberg besluttede tidligere i januar at sætte en stopper for faktatjek af skadeligt indhold på Metas sociale medieplatforme.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder