Fagforbund køber Mærsk-aktier

Udgivet den 23-04-2007  |  kl. 14:46  |  

Faglige organisationer er begyndt at købe aktier hos Mærsk for at få adgang til generalforsamlingen. Det fremgår af nyhedsbrevet fra 3F.

Det drejer sig om den hollandske faglige landsorganisation, FNV, og en fagforening for australske sømænd The Maritime Union of Australia. De har begge købt en aktie hver.

- Det har været vanskeligt at få en reel dialog i gang med Mærsk på internationalt niveau. De har ofte ikke været villige til at sætte sig ned og diskutere med fagbevægelsen. Men hvis Muhammed ikke vil komme til bjerget, må bjerget komme til Muhammed, udtaler Niek Stam, koordinator i havnegruppen i FNV til 3F.

Han udøver især kritik af den centraliserede ledelsesstil Mærsk benytter sig af.

Udgivet af: NPinvestordk