F.E. Bording venter halvering af årsresultat til 7 mio. kr.

Udgivet den 28-08-1996  |  kl. 16:18  |  

F.E. Bording har fremlagt 1996-halvårsregnskab med et ordinært driftsresultat på 2,9 mio. kr. mod 7,2 for første halvår 1995. Omsætningen er i forhold til sidste år faldet med 6,6 pct. til 288,3 mio. kr. Begge poster er lavere end forventet, hvilket skyldes en afmatning på det danske marked og øget priskonkurrence. Samtidig er eksporten i Bording Labels blevet mindre end ventet.

Som følge af omsætningsfaldet har ledelsen indledt en omkostningsbesparelse, som ventes at slå igennem i 1996 og 1997. Årsresultatet for 1996 ventes at blive 7 mio. kr. - halvdelen af sidste år resultat.

Udgivet af: NPinvestordk