Fed-direktør: Renten på hold - men måske en sænkning næste gang

Udgivet den 10-01-2020  |  kl. 23:51  |  

Den amerikanske centralbanks toneangivende rente, som ligger i intervallet mellem 1,50 og 1,75 pct., er på hold i en "forudsigelig fremtid", men jobskabelsen i USA er svagere, og det kan pege på, at renten senere skal sættes ned.

Det vurderer Neel Kashkari, som er chef for Federal Reserves afdeling i Minneapolis, over for Reuters.

- Det faktum, at jobvæksten synes mere afdæmpet, og at lønvæksten bremser, fortæller mig ikke, at vi er ved at løbe tør for arbejdskraft, det fortæller mig, at den underliggende økonomi bremser op, siger han til nyhedsbureauet.

- Hvis jeg skulle gætte omkring den næste rentebevægelse, vil mit gæt baseret på risikobalancen være, at den vil være ned og ikke op.

Den amerikanske beskæftigelsesrapport viste fredag, at beskæftigelsen uden for landbruget voksede med 145.000 personer i december mod ventede 160.000 personer, ifølge Bloomberg News, og mod 256.000 i november. Den gennemsnitlige timeløn steg desuden kun 2,9 pct. mod spåede 3,1 pct.

Kashkari roterer i 2020 ind som stemmegivende medlem i Federal Open Market Committee (FOMC), centralbankens rentekomite, mens han sidste år stod udenfor. Han betragtes som en af duerne blandt de 17 bankchefer i Federal Reserve, og i 2019 talte han for yderligere rentesænkninger end de tre, som banken gennemførte.

Flertallet af de 17 bankchefer regner da også med en uforandret rente i 2020, mens der i relation til 2021 og 2022 er udsigt til renteforhøjelser, viste centralbankens dot-plot-diagram, hvor bankcheferne indskriver deres individuelle renteforventninger, i december.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  macro❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Kinesisk medvind trak Moncler op og Stoxx 600 i rekord
17:03 Fredagens aktier: Lunkne forventninger til Novo trak C25 i rødt
17:01 Fredagens obligationer: Nyt om inflationen i Europa og USA sendte renten ned
16:53 Trump lover at samarbejde med Ukraine og Rusland om at slutte krig
16:15 Bavarian får sænket kursmålet til 260 kr. fra 300 kr. hos Nykredit
16:03 USA: Michigan-indekset steg mere end ventet i september
15:41 USA/åbning: S&P 500 tilbage på rekordsporet efter afdæmpede prisstigninger
15:35 Svigt hos skattevæsenet får rolle i straffesag om udbytteskat
15:26 USA/BI: Nye inflationstal retfærdiggør Federal Reserves store rentenedsættelse
14:27 Lundbeck vil forstå kronisk nervesygdom bedre med nyt studie
14:25 USA/tendens: Beskedne fald i sigte efter ugens tredje rekord
13:27 Skako-kontrakt endelig bekræftet af marokanske OCP
13:25 Europa/aktier: Moncler anfører Stoxx 600 på rekordkurs
12:58 Novo sendt til bunds af JPMorgan: Analytikere ser risiko for Wegovy-skuffelse
12:21 KORR: LVMH knytter bånd til Moncler og sender aktien til vejrs
12:16 LVMH knytter bånd til Moncler og sender aktien til vejrs
12:05 Obligationer/middag: Pænt inflationsdyk i Europa tynger renten inden nyt fra USA
11:52 Aktier/middag: Kinesisk medvind til Carlsberg trumfes af tungt fald i Novo
11:15 Lave inflationstal fra Frankrig og Spanien øger væddemål på rentenedsættelse i oktober
11:11 Alm. Brand udpeges som muligt opkøbsmål for Gjensidige af Danske Bank