Fed-direktør: Støtter pause på renten - ser solid økonomi i USA

Udgivet den 17-12-2019  |  kl. 23:20  |  

Eric Rosengren, som er chef for den amerikanske centralbanks afdeling i Boston, vurderer, at den amerikanske økonomi er i en god position, og at der ikke er behov for at ændre på renten, med mindre der sker forandringer i udsigterne for økonomien.

- Arbejdsmarkedet er stærkt, inflationen bevæger sig mod målet, og væksten vil sandsynligvis være noget over potentialet, sagde Eric Rosengren tirsdag i en tale i New York, ifølge Bloomberg News.

Han pegede samtidig på, at de tre rentesænkninger, i juli, i september og i oktober i år, stadig er ved at arbejde deres effekt gennem økonomien, og de vil påvirke væksten positivt nogen tid endnu.

- Det er et godt tidspunkt at være tålmodig og vurdere økonomien. På kort sigt ser jeg ikke noget behov for yderligere pengepolitisk lempelse, med mindre der er en substantiel ændring i prognosen.

Rosengren pegede i den forbindelse på, at udsigterne ikke omfatter et eventuelt "chok" fra den globale økonomi, eller en skarp genoptrapning af handelskrigen mellem Kina og USA.

Eric Rosengren stemte sammen med Esther George mod alle tre rentesænkninger tidligere i år. De havde begge foretrukket en uændret rente i hvert af tilfældene.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  macro❯  USA❯ 

Seneste nyheder

16:32 USA er klar til at udskyde told på mexikanske og canadiske varer
16:12 Mærsk kan se ottende dyk i rateindeks på stribe
15:51 ECB-chef om næste rentemøde: Udfaldet er ikke givet på forhånd - usikkerheden er massiv
15:37 USA/åbning: Plus skifter til minus i takt med efterretninger fra handelskrigen
14:36 ECB kommer med ventet håndsrækning: Sænker renten for sjette gang på stribe
14:10 Tørlastindeks finder takten igen efter to dage med fald
13:53 Amerikanske fyringer stiger over 100 pct. på årsbasis
13:47 USA/tendens: Trump forplumrer stemningen og torsdag er der udsigt til fald
13:35 Høreapparatforhandler skuffer med sit regnskab: Falder tungt på børsen i Milano
12:59 Europa/middag: Højere renter trækker mere ned end tyske lempelser gavner
12:30 Danske Bank: En svag amerikansk jobrapport kan bekræfte investorernes værste frygt
12:24 NTG efter flere slugte opkøb: Vi er klart stadig på opkøbsstien
12:00 Obligationer/middag: Inledende rentehop fortoner sig
11:40 Aktier/middag: Vestas, NKT og Rockwool danner top i rødt C25
11:25 DHL har vind i sejlene efter bedre end ventet afslutning på året
11:21 Torm-direktør: Genoptaget sejlads gennem Rødehavet vil ikke trække rater ned
11:20 DHL har vind i sejlene efter bedre end ventet afslutning på året
10:51 GN-aktien kastes fortsat rundt i manegen af usikkerhed: Toldkrigen spiller stor rolle
10:43 Rovsing rejser 4 mio. kr. fra salg af nye aktier - kursen brager op
10:40 Lufthansa-aktien er flyvende trods markant fald i overskuddet