Feds Daly enig med Powell: "Det er tid" til at sænke renten

Udgivet den 27-08-2024  |  kl. 06:35  |  

Mary Daly, som er chef for Federal Reserves afdeling i San Francisco, er enig med sin chef i centralbankens ledelse, Jerome Powell, i, at det nu vil være passende at sænke renten i USA.

- Tiden til at justere pengepolitikken er nu over os, sagde Mary Daly mandag til Bloomberg News.

Den formulering ligger tæt opad, "tiden er kommet", som Jerome Powell fremførte i sin tale fredag ved symposiet i Jackson Hole i delstaten Wyoming.

San Francisco-direktøren ville mandag ikke løfte sløret for, om hun foretrækker en rentesænkning i september på 0,25 pct.point eller 0,50 pct.point.

Hun understregede, at centralbanken skal bringe inflationen ned til målet på 2,0 pct. om året, men også at den restriktive pengepolitik ikke må skade arbejdsmarkedet.

- Vi ønsker ikke at bringe os i en situation, hvor vi fastholder pengepolitikken meget restriktivt ind i en opbremsende økonomi.

Især når inflationen aftager, for så betyder det, at realrenten og dermed rentens restriktive position øges.

- Det er en opskrift på at overstramme og vil skade arbejdsmarkedet og væksten.

Senest blev kerneinflationen i juni ved PCE Core, centralbankens foretrukne mål, opgjort til 2,6 pct., og med en centralbankrente på 5,25-5,50 pct., var det lig med en realrente på knap 2,8 pct.

Tabel over udviklingen i den amerikanske inflation:

Forbrugerpriser (CPI) - årsbasis Forbrugerpriser (CPI) - månedsbasis Kerneinflation (Core CPI) - årsbasis Kerneinflation (Core CPI) - månedsbasis PCE Core
Juli 2024 2,9% 0,2% 3,2% 0,2% 30. august 2024
Juni 2024 3,0% -0,1% 3,3% 0,1% 2,6%
Maj 2024 3,3% 0,0% 3,4% 0,2% 2,6%
April 24 3,4% 0,3% 3,6% 0,3% 2,8%
Marts 24 3,5% 0,4% 3,8% 0,4% 2,8%
Feb 24 3,2% 0,4% 3,8% 0,4% 2,8%
Jan 24 3,1% 0,3% 3,9% 0,4% 2,9%
Dec 23 3,4% 0,2% 3,9% 0,3% 2,9%
Nov 23 3,1% 0,1% 4,0% 0,3% 3,2%
Okt 23 3,2% 0,0% 4,0% 0,2% 3,4%
Sep 23 3,7% 0,4% 4,1% 0,3% 3,7%
Aug 23 3,7% 0,6% 4,3% 0,3% 3,8%
Jul 23 3,2% 0,2% 4,7% 0,2% 4,2%
Jun 23 3,0% 0,2% 4,8% 0,2% 4,1%
Maj 23 4,0% 0,1% 5,3% 0,4% 4,6%
Apr 23 4,9% 0,4% 5,5% 0,4% 4,7%
Mar 23 5,0% 0,1% 5,6% 0,4% 4,6%
Feb 23 6,0% 0,4% 5,5% 0,5% 4,7%
Jan 23 6,4% 0,5% 5,6% 0,4% 4,7%
Dec 22 6,5% 0,1% 5,7% 0,4% 4,6%
Nov 22 7,1% 0,1% 6,0% 0,2% 4,8%
Okt 22 7,7% 0,4% 6,3% 0,3% 5,1%
Sep 22 8,2% 0,4% 6,6% 0,6% 5,2%
Aug 22 8,3% 0,1% 6,3% 0,6% 4,9%
Jul 22 8,5% 0,0% 5,9% 0,3% 4,7%
Jun 22 9,1% 1,3% 5,9% 0,7% 5,0%
Maj 22 8,6% 1,0% 6,0% 0,6% 4,9%
Apr 22 8,3% 0,2% 6,2% 0,6% 5,0%
Mar 22 8,5% 1,2% 6,5% 0,3% 5,4%
Feb 22 7,9% 0,8% 6,4% 0,5% 5,4%
Jan 22 7,5% 0,6% 6,0% 0,6% 5,2%

* PCE Core, kerneprisindikator, er den amerikanske centralbank Federal Reserves foretrukne mål for inflationen, og banken har et mål om prisstabilitet i form af en kerneinflation på 2,0 pct. om året.

.\\˙ MarketWire

Redaktion

Tags:  macro❯  USA❯ 

Seneste nyheder

06:34 Morgan Stanley genoptager dækning af Novo med kursmål på 700 kr.
06:34 Pæne stigninger til Mærsks asiatiske peers onsdag
06:34 NNIT giver forventninger til 2025 og justerer målsætninger på længere sigt
06:32 Asien: Investorerne afventer amerikansk inflationsrapport
06:32 Valuta: Investorer tager en puster inden amerikanske inflationsdata
06:32 USA/T-bond: Den lange rente steg på udsigt til timeout fra centralbank
06:32 USA/lukning: Coca-Cola sendt i vejret på uens dag med Powell i fokus
06:30 Kalender med link - onsdag den 12. februar
18:10 NNIT giver forventninger til 2025 og justerer målsætninger på længere sigt
17:59 Europa/lukning: Mærsk var med helt fremme i vigtigt indeks - det tyske marked satte rekord
17:24 Solar fået sænket kursmål hos Carnegie
17:07 Tirsdagens obligationer: Renten gik højere - Powell har ikke travlt med at sænke renten
17:05 Tirsdagens aktier: Mærsk var på vinderholdet mens Novo var en klods om benet
16:23 Jerome Powell i tale til Kongressen: Vi har ikke travlt med at sænke renterne
15:42 USA/åbning: Lavere forud for nyt fra Powell - Coca-Cola løftes af stærkt regnskab
15:36 Danske Bank får et enkelt påbud efter at have haft tilsynet på besøg
15:07 Tui har svært ved at sælge sommerrejser - det sender aktien sydover
14:42 Dupont-aktie sendes op efter bedre indtjening
14:26 Danske Bank ændrer renten på udvalgte lån efter rentefald
14:14 USA/tendens: Udsigt til rød åbning med fokus på Powell - Coca-Cola stiger på regnskab