Fem vindere og tabere fra Jyske Bank

Udgivet den 10-07-2006  |  kl. 10:18  |  

Jyske Bank har i et analysenotat udvalgt fem danske vindere, som banken anbefaler, man køber. Tilsvarende har banken udset fem aktier, som man bør undgå eller overveje at sælge, såfremt man ejer dem.

Ligesom i sidste uge er der ingen ændringer på listen - hverken gæt på vindere eller tabere.

På salgslisten finder man fortsat: Vestas, Pharmexa, Coloplast, A.P. Møller-Maersk samt ØK.

De fem aktier, som Jyske Bank mener, man bør investere i, er stadig: SAS, Nordea, DSV, B&O og FLSmidth.

DSV anbefales med et kursmål på 1200. Jyske Bank vurderer, at kurstilbagefaldet giver flere muligheder i aktien.

- Aktien er lavt prisfastsat i forhold til sektoren. Der er gode mulighed for solid udvikling drevet af synergier fra Frans Maas-købet. Og der er rigtig gode vækstmuligheder inden for transportsektoren, skriver Jyske Bank.

Salgsanbefalingen på Pharmexa (kursmål 22) begrundes med, at selskabet går en stille tid i møde, hvilket vil lægge en dæmper på aktiekursens potentiale. Kurstriggere ang. partnere til GV1001-projektet og klinisk udvikling af HER-2 protein ligger langt ude i fremtiden, vurderer Jyske Bank.

Argumentet for at sælge ØK-aktien (kursmål 210) er, at frasalg kan trække ud, og de tre øvrige forretningsområder har været til salg længe.

Jyske Bank anbefaler køb af FLSmidth, der er sat til kursmål på 315 og vurderes til en mellem-risiko.

- Der er forventning om flere opjusteringer i løbet af 2006. Ordrebogen er historisk høj og er i løbet af første kvartal hævet med 2,5 mia. kr. Det vil over tid blive synligt, at FLSmidths langsigtede estimater er for konservative, lyder Jyske Banks argumenter for købsanbefalingen

Banken anbefaler køb af SAS med et kursmål på 85, da der forventes en fortsættelse af gode trafiktal. Indgåelse af pilotaftale, som vil sikre stabilitet, og en forventet svækkelse af dollaren er også blandt de faktorer, Jyske Bank vurderer kan løfte aktiekursen for SAS. Mulige frasalg af hotelaktiviteter og ejerandele i British Midland kan på længere sigt ligeledes understøtte kursudviklingen.

Jyske Bank ser også positivt på en investering i Nordea-aktien, som gives et kursmål på 105 kr. Efter bankens opfattelse er den nuværende rabat på 5-10 pct. i forhold til de øvrige nordiske banker uberettiget.

TrygVesta er markedsledende inden for skadesforsikring i Norden. Endvidere ses der positivt på den attraktive forretningsmodel med mulighed for at udnytte synergier som følge af den pannordiske platform. Aktien gives et kursmål på 455.

B&O gives et kursmål på 900, og der peges i den forbindelse på et fortsat stærkt nyhedsflow drevet af accelererende vækst og stigende rentabilitet. Effektiviseringer har reduceret omkostningsniveauet, fastslår Jyske Bank.


Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

11:15 Coloplast-topchef ser tilbage på et godt år trods udfordringer i Urologi
11:03 Ørsteds topchef fremhæver god pris og stærk efterspørgsel i britisk frasalg
10:59 Coloplast trykkes tilbage efter regnskab: Overskudsgraden er håret i suppen
10:58 Vestas-topchef før præsidentvalget i USA: Vi har arbejdet med begge sider i 30 år
10:46 Ambu-topchef: Momentum fra fjerde kvartal og 2023/24 ses fortsætte i det nye år
10:07 Ambu skuffer med fjerde kvartal og prognose skuffer og får en gevaldig kurssnitter
10:03 Vestas-topchef: Genopretning af serviceindtjeningen er ikke et quickfix
09:44 Columbus fortsætter positiv udvikling fra stigende efterspørgsel trods svære markedsvilkår
09:26 Ørsted OVERBLIK Q3: Indtjeningsoverraskelse drevet af tilbageførte hensættelser
09:20 Aktier/åbning: Regnskaber på stribe får negativ modtagelse og giver dybrød start
09:05 Boozts bundlinje skrumper trods vækst i omsætning og kunder
08:53 Coloplast-topchef får lavere lønpakke efter mindre bonus
08:45 Obligationer/åbning: Renter åbner i ro - investorerne afventer amerikansk præsidentvalg
08:40 Vestas OVERBLIK: Garantihensættelser og pres på serviceindtjening trækker ned
08:39 Aktier/tendens: Regnskabssæson i højt gear med Coloplast, ISS, Ørsted og Vestas
08:20 Ørsted tjener markant flere penge end ventet
08:17 Ørsted skruer på forventninger: Venter lavere investeringer og hæver bunden for indtjening
08:08 Ørsted skruer på forventninger: Venter lavere investeringer og hæver bunden for indtjening
08:05 Vestas ordrebog når rekordniveau - ordreindgang flugter med det ventede
07:57 Vestas indtjening er skuffende i kvartal med flere garantihensættelser