Financial Times: The Bank of New York forsøger overtagelse af Mellon Bank
København--23. april--NetPosten-- The Bank of New York gav i går ny næring til konsolideringsbølgen i den amerikanske finanssektor ved at tilbyde 24 mia. dollars for aktierne i Mellon Bank. Mellon Bank afviste dog straks tilbuddet, skriver Financial Times.
The Bank of New York meddelte herefter, at man ikke ville forhøje tilbuddet, men at man ville forsøge at overbevise bestyrelsen i Mellon Bank om det fornuftige i en sammenlægning. Bankerne har tidligere drøftet mulighederne for samarbejde og fusion. Såfremt aktionærerne accepterer tilbuddet, vil banken blive den største i verden med en balancesum på 5.500 mia. dollars. Markedet ser positivt på en overtagelse.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1176
- næste ›