Finansbanken: Udnyt tegningsret på Carlsberg

Udgivet den 02-06-2008  |  kl. 08:48  |  

I Ugenyt fra Finansbanken kommer banken med en analyse på Carlsberg.

Carlsberg skød i sidste uge tegningen i gang til det, som forventes at blive Danmarkshistoriens største aktieemission.

- Vi forventer, at aktieemissionen bliver en succes, og opkøbet vil bringe bryggeriet op i den globale superliga med en solid cementering som verdens femtestørste bryggeri og en indsnævring af forskellen op til de fire større konkurrenter. Det er vores vurdering, at der for Carlsberg er betragtelige perspektiver i overtagelsen, som primært er relateret til BBH (Baltic Beverages Holding), der nu bliver 100 pct. ejet og kontrolleret af Carlsberg, skriver Finansbankens analytikere.

Den samlede pris for Carlsbergs seneste opkøb lyder på 57 mia. kr. - og det er en pris, som Finansbanken ikke mener ligger i den billige ende, men som omvendt er blevet lidt formildet af pundets svækkelse.

- Det er imidlertid vores vurdering, at opkøbsprisen afspejler realistiske forventninger til den fremtidige vækst. Vi anbefaler derfor, at allerede eksisterende investorer udnytter de tildelte tegningsretter, dog under hensyntagen til eksisterende beholdning af Carlsberg-aktier. For emissionen gælder, at for hver eksisterende Carlsberg-aktie tildeles en tegningsret, som giver mulighed for tegning af en ny aktie til 400 kr. Det er en rabat på ca. 38 pct. i forhold til kursen før udstedelse af tegningsretter samt 24 pct. i forhold til kursen efter, og bryggeriets aktiekapital fordobles således tilnærmelsesvis, skriver Finansbankens analytikere.

Handelsperioden for tegningsretterne løber fra 22. maj til 4. juni.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

11:34 Mærsk vil kun sejle igennem sikkert Rødt Hav: For tidligt at spekulere i timing
11:19 Netanyahu mødes med ministre for at stemme om våbenhvile i Gaza
11:06 Eurozonen: Inflationen tiltog til 2,4 pct. i december
10:53 NNIT-topchef: Grundlag for et godt 2025 trods tilpasning i USA og Europa
10:46 Ørsted får købanbefaling hos ABG: Negativ amerikansk påvirkning vil være begrænset
10:34 Columbus åbner døren for nyt ejerskab, fusion eller konsolidering
10:12 Houthibevægelsen signalerer pause for angreb i Det Røde Hav efter våbenhvile
09:24 Rio Tinto og Glencore diskuterer angiveligt mulighed for at slå pjalterne sammen
09:16 Aktier/åbning: Ørsted stryger til tops - Mærsk-aktierne får baghjul
09:07 ISS sikrer sig to aftaler i 100 mio. kr.-klassen
08:58 Obligationer/åbning: Renten tager mindre dyk frem mod amerikansk industriproduktion
08:49 Netcompany sænkes til "hold" af Jyske Bank: Ser ikke 2025-prognose som en trigger
08:44 Pandora spås større potentiale hos Citi: Er blevet et meget mere robust og attraktivt aktiv
08:17 Netcompany sænkes til "hold" af Jyske Bank: Ser ikke 2025-prognose som en trigger
08:04 Vigtigt rateindeks for Mærsk fortsætter nedturen med endnu et dyk
07:43 Demant snupper markedsandele hos amerikanske veteraner fra Sonova
07:41 Aktier/tendens: Pandora i fokus efter analyseros i ventet forsigtig start
07:27 Ørsted får lavere kursmål hos RBC
07:01 Obligationer/tendens: Flad start på dagen i vente frem mod Trumps indsættelse
06:50 Ørsted får købanbefaling hos ABG