Finanshus skærer luns af Nilfisk-kursmål efter regnskab

Udgivet den 18-05-2020  |  kl. 06:35  |  

Finanshuset ABG Sundal Collier har sænket sit kursmål for Nilfisk efter fredagens regnskab.

Det langsigtede kursmål er sænket til 115 kr. fra 170 kr., fremgår det hos Bloomberg News.

Anbefalingen af aktien, der fredag faldt 4,2 pct. til 78,50 kr., er dog fortsat "køb".

Nilfisk kom fredag med regnskab for årets første kvartal, der var et hårdt et af slagsen.

Også andet kvartal ventes hårdt, og selskabet fortalte fredag, at 250 stillinger nedlægges.

/ritzau/FINANS

Oliver Sønderbye Therp

Tags:  Maintain❯  Research❯  Shares❯ 

Relaterede nyheder