Finansrådet overordnet enig med vismænd om dansk økonomi

Finansrådet deler overordnet formandskabets fremskrivning af den danske økonomi og vurderingen af den aktuelle økonomiske politik. Vismændene gentager deres forslag om omfattende reformer til forbedring af boligmarkedets funktionsmåde. Finansrådet vil gerne støtte forslaget om en liberalisering af boligmarkedet. Vismændene fremhæver i forbindelse med deres forslag om en stigning i ejendomsværdiskatten, at det vil have en gavnlig side-effekt i form af lavere boligpriser til gavn for førstegangskøberne. Det er Finansrådets overbevisning, at det der tæller for de nye boligkøbere er den samlede boligydelse. Den vil ikke ændres ved et sådant forslag, der alene vil betyde, at de nuværende ejere lider et værditab.

- Finansrådet er enige med vismændene i vurderingen af behovet for strukturreformer. Vi deler nemlig fuldt ud vismændenes bekymring omkring udviklingen i arbejdsstyrken, hvor vismændene forudser, at der frem til 2010 alene vil være tale om en vækst i arbejdsstyrken på 20.000 personer selv med relativ optimistiske antagelser om virkningen af de tiltag, der allerede er taget, samt om integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet. En stigning på 20.000 personer er langt fra målsætningen om 85.000 personer, skriver Finansrådet i en pressemeddelelse.

Arbejdsstyrkens størrelse er af afgørende betydning for udviklingen i skattegrundlaget og for den langsigtede status for de offentlige finanser. Finansrådet er enig med vismændene i behovet for yderligere initiativer på arbejdsmarkedet og støtter forslaget om at øge tilbagetrækningsalderen. Vismændenes fremskrivning af en stigning i arbejdsstyrken på yderligere 36.000 personer ved at udsætte overgangen til efterløn til 62 år illustrerer en af vejene. Samtidig peger formandskabet på en bedre integration af indvandrerne. Finansrådet havde gerne set, at formandskabet havde taget lidt mere fat i denne debat og vil derfor gerne opfordre vismændene til at foretage en nærmere analyse af, hvorfor det kniber med integrationen på arbejdsmarkedet, og hvorledes problemerne kan afhjælpes.

Alternativet til en tilfredsstillende udvikling i arbejdsstyrken er - som vismændene anfører - offentlige udgiftsreduktioner eller skattestigninger. Finansrådet opfordrer på det kraftigste til, at resultatet ikke bliver sidstnævnte. Skatteniveauet i Danmark er allerede for højt, og Finansrådet vil derfor opfordre til at sænke de høje personskatter for at øge dynamikken i samfundet. Signalværdien heraf må ikke undervurderes.

- Vi glæder os over, at vismændene igen fremhæver, at topskatten begrænser arbejdsudbuddet i så høj grad, at der vil ske en betydelig stigning i aktivitetsniveauet ved at hæve grænsen. Finansrådet er af den mening, at man bør tage skridtet fuldt ud og fjerne topskatten, skriver Finansrådet.

Finansrådet mener, at det er interessant, at vismændene påpeger de meget store omfordelinger, der finder sted i Danmark - også i et livsindkomstperspektiv. Det fremhæves, at tilstedeværelsen af et omfattende socialt sikkerhedsnet kan føre til et skred i de sociale normer, således at det bliver acceptabelt at modtage sociale ydelser, som man egentlig ikke har brug for. Det understreger behovet for en reform af skatte- og overførselssystemet, der øger incitamentet til, at den enkelte yder en ekstra indsats til glæde for dynamikken og væksten i samfundet.

Vismændene fremhæver i deres rapport de klart positive effekter, der er ved globaliseringen. Finansrådet er enig med vismændene i, at processen ikke bør stoppes, selvom globaliseringen kan påvirke arbejdsmarkedet i form af fx øget jobmobilitet, hvor virksomheder flytter arbejdspladser til udlandet. Det er vigtigt at holde sig for øje, at det ikke alene gælder lavtlønsområdet men også i stigende grad for højtuddannede som eksempelvis ingeniører.

Finansrådet er også enig i vismændenes konklusion om, at det i den forbindelse er vigtigt at understrege uddannelsens betydning. Forudsætningen for, at Danmark fortsat er inde i billedet er, at vi har mere veluddannede medarbejdere end landene med lavere lønninger. Afsnittet understreger også, at omkostningerne ved at afvige fra lønudviklingen hos samhandelsparterne stiger betydeligt med globaliseringen. Det er således helt centralt, at virksomhedernes konkurrenceevne til stadighed trimmes.