Finanstilsyn: Banker bryder regler om boligudlån i vækstområder

Udgivet den 11-12-2018  |  kl. 14:30  |  
Arkiv: Foto

En række mindre og mellemstore pengeinstitutter lever ikke op til reglerne, når der lånes penge ud til boligkøb i vækstområder som København og omegn samt Aarhus.

Det viser en undersøgelse, som Finanstilsynet har lavet af 15 mindre og mellemstore pengeinstitutter.

Tilsynet har på baggrund af undersøgelsen givet en række påbud og påtaler, oplyses det.

Undersøgelsen viste blandt andet, at kundernes gældsfaktor ofte er højere end fire gange husstandsindkomsten, der i udgangspunktet er den maksimalt tilladte gældsfaktor ved boliglån i vækstområderne.

Og i mere end halvdelen af institutterne har kunderne en gennemsnitlig gældsfaktor over fire.

- Flere af institutterne har mange kunder med høj gældsfaktor, som ikke vil kunne klare et boligprisfald på 10 pct. eller mere, skriver Finanstilsynet om undersøgelsen.

Undersøgelsen udløste påtaler til Lån & Spar, Arbejdernes Landsbank og Spar Nord, mens Ringkjøbing Landbobank, Middelfart Sparekasse, Jutlander Bank, Djurslands Bank, Sparekassen Kronjylland, Skjern Bank, Sparekassen Thy, Sparekassen Vendsyssel, Vestjysk Bank og Sparekassen Sjælland-Fyn alle fik påbud.

- Renterne er historisk lave og boligpriserne er høje. Hvis der kommer rentestigninger og prisfald på ejerboligmarkedet, kan det føre til, at boligejere kommer i vanskeligheder og hverken har råd til at blive boende eller sælge. For institutterne kan det føre til nedskrivninger på deres udlån, siger Finanstilsynets vicedirektør, Kristian Vie Madsen.

Over halvdelen af institutterne havde bevilget mere end 15 pct. af udlånet i vækstområder til kunder med negativ formue. Og nogle af institutterne øgede udlånet i vækstområderne væsentligt, selv om det er uden for deres lokalområde.

Finanstilsynet har fået forklaringer fra de enkelte institutter på, hvad fejlene skyldes.

/ritzau/FINANS

Charlotte Mackeprang

Tags:  Danmark❯  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
20/09/19

 
7,74%
 
11:24:01

 
7,63%
 
11:24:01

 
4,22%
 
11:24:01

 
3,24%
 
20/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder