Finanstilsyn opfordrer selskaber til at komme med ny prognose

Udgivet den 03-08-2020  |  kl. 15:00  |  

De økonomiske og forretningsmæssige konsekvenser af coronakrisen er i dag mere belyste end i marts, ligesom at udviklingen for første halvår er kendt, og derfor forventer Finanstilsynet som udgangspunkt, at de danske selskaber bør være i stand til at præsentere nye forventninger til året.

Det skriver Finanstilsynet mandag.

En lang række danske selskaber trak i marts forventningerne til året tilbage, da coronakrisen for alvor tog fat, og politikerne besluttede at lukke store dele af samfundsaktiviteten ned.

Dengang meddelte Finanstilsynet, at det ekstraordinært var muligt for udstedere at suspendere de tidligere udmeldte forventninger til året, hvis de på grund af corona ikke længere kunne stå inden for de udmeldte forventninger.

Tilsynet opfordrer nu til, at selskaberne hurtigst muligt efter en suspension melder nye forventninger ud til markedet.

- I lyset af at udstederne nu i vidt omfang har kendskab til udviklingen i første halvår, at disse kan sammenlignes med de tidligere års resultater, at BNP-prognoser og de første scenarier for covid-19's følger er opgjort, er det Finanstilsynets umiddelbare vurdering, at udstederne bør have et tilstrækkeligt oplysningsgrundlag for at melde nye forventningerne ud, skriver Finanstilsynet.

- Det er således væsentligt, at udstederne melder nye forventninger ud hurtigst muligt, fordi de potentielle investorer ikke på nuværende tidspunkt har adgang til guidance, som de kan støtte sig op ad ved deres investeringsbeslutninger, tilføjer Finanstilsynet.

Tilsynet begrunder sin holdning med, at en af grundstenene for velfungerende kapitalmarkeder er kommunikation til markedet fra selskaberne.

MERE FLEKSIBILITET

Finanstilsynet skriver desuden, at på grund af omstændighederne er der en vis fleksibilitet omkring nye måder at guide på.

- Udstedere har således mulighed for at melde bredere spænd ud, og større usikkerhed omkring de nye forventninger vil kunne accepteres, lyder det.

Det understreges dog, at selskaberne skal underbygge de bredere spænd og forklare, hvori den store usikkerhed består. Ligeledes vil ikke-finansielle forventninger som for eksempel forventninger til volumenfald eller butikslukninger kunne indgå.

/ritzau/FINANS

Nicoline Lärka Sørensen

Tags:  Danmark❯ 

Seneste nyheder

17:01 Torsdagens obligationer: Renterne faldt en smule inden vigtigt jobtal fredag
15:40 USA/åbning: Endelig konklusion på Powells kommentarer giver grøn start
14:35 Aktiechef om ISS-fald: Det er gået op for markedet at aktien ikke er en nytårsraket
14:24 USA/tendens: Lettelse at spore efter Powells afvisning af renteforhøjelse
13:15 Valuta: Yen svækkes igen fra styrket niveau efter mistænkt intervention
13:04 Alm. Brand Groups topchef om flot kvartal: Prognosen tipper måske lidt mod den høje ende
12:26 Mærsk-topchef har svært ved at se aktietilbagekøb vende tilbage i år
12:03 Europa/aktier: Powell-kommentarer og regnskaber holder markedet på tæerne
11:48 Obligationer/middag: Renterne siver fortsat frem mod tal fra USA
11:43 Mærsk-topchef kigger stadig på mulighed for at købe DB Schenker
11:37 Aktier/middag: Novo og Mærsk trækker C25 ned trods GN i topform
11:31 Novo går efter endnu en vigtig godkendelse til Wegovy i juli
10:16 Vestas-topchef er "meget komfortabel" med forventningerne efter første kvartal som planalgt
10:12 Havvind hjalp Ørsted til positiv overraskelse i første kvartal
10:11 Novos kassemester: Vi kan virkelig lide hvad vi ser for Wegovy i USA
10:09 Mærsk-topchef kigger stadig på mulighed for at købe DB Schenker
09:46 Pandoras brandmomentum bag "superstærkt" første kvartal siger Jyske Bank
09:45 Aktier/åbning: Solid GN stignning kan ikke matche fald i Novo og Mærsk
09:20 Ørsted direktør ser første kvartal som vigtigt skridt videre mod nye strategi
09:06 Obligationer/åbning: Fald i internationale renter smitter af i Danmark