Finanstilsynet godkender fusion mellem Sparinvest og EgnsINVEST
Finanstilsynet har i dag godkendt fusionerne mellem Investeringsforeningen Sparinvest (den fortsættende forening) samt Investeringsforeningen EgnsINVEST og Placeringsforeningen EgnsINVEST (de ophørende foreninger), samt i forbindelse hermed fusionerne af en række afdelinger i disse foreninger, i overensstemmelse med foreningernes fælles fusionsplan og -redegørelse offentliggjort den 23. februar 2011 via NASDAQ OMX Copenhagen A/S og foreningernes hjemmesider.
Fusionerne blev godkendt på de ordinære generalforsamlinger i henholdsvis Investeringsforeningen Sparinvest, Investeringsforeningen EgnsINVEST og Placeringsforeningen EgnsINVEST den 31. marts 2011 samt på de efterfølgende ekstraordinære generalforsamlinger i hver af foreningerne den 27. april 2011.