FirstFarms fik underskud i 2008 - ramt af faldende råvarepriser

Udgivet den 31-03-2009  |  kl. 13:56  |  

Landbrugsselskabet Firstfarms er i dag kommet med årsregnskab.

I 2008 realiserede FirstFarms en omsætning på 59,5 mio. kr. mod 58,2 mio. i 2007. Selskabet havde selv ventet en omsætning på 72-78 mio. kr.

Selskabet fik et et resultat før skat på -23,4 mio. kr. mod +3,9 mio. året før.

- Den lave omsætning skyldtes, at selskabet i 2008 ikke solgte en væsentlig del af de høstede afgrøder, men valgte at lægge afgrøderne på lager, idet prisen i den sidste del af 2008 faldt betydeligt, skriver Firstfarms.

- Resultaterne er utilfredsstillende, men skal ses i sammenhæng med de væsentlige fald i råvareprisen, der har medført store tab for FirstFarms og i sektoren som helhed, skriver selskabet.

FirstFarms forventer i 2009 en omsætning på 100-105 mio. kr. (+43 mio.), et EBIT-resultat på 6-11 mio. kr. (+34 mio.) samt et resultat før skat på 0-3 mio. kr. (+25 mio.).

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder