Fjernsyn fra Bang & Olufsen til Grand Hotel Park i Gstaad
Renoveringen af Grand Hotel Park i schweiziske Gstaad er blevet udført med kærlighed til og respekt for hotellets lange og imponerende historiesamt dets unikke arkitektur. Målet var at skabe et luksushotel, der tilbyder gæsterne det bedste af det bedste. Intet mindre.
Derfor blev Bang & Olufsen valgt som leverandør af underholdningssystemerne til de 94 værelser og suiter. Soveværelserne er som minimum udstyret med et 32" BeoVision 8 fjernsyn, og i de fire soveværelser i luksuslejligheden "My Gstaad Chalet" på 400 m2 kan gæsterne nyde de imponerende 65", som BeoVision 4 byder på. Det er som at få en ægte biografoplevelse på hotelværelset.
Det skriver B&O i en pressemeddelelse.
- Bang & Olufsen formår at kombinere afprøvede teknologier med avanceret funktionalitet og leverer en exceptionel billed- og lydkvalitet. Samtidig er produkterne nemme at anvende, og det berømte design går aldrig af mode. Vi opdagede, at vores værdier for moderne hoteldrift med respekt for traditionen passer perfekt sammen med Bang & Olufsens værdier, fortæller hoteldirektør Jean-Yves Blatt.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1176
- næste ›